Ventetiden er den værste

Katja har styr på kalender og madplaner men ikke på kræftsygdommen

Mor, skal du dø? Det var Andreas' umiddelbare reaktion, da hans mor fortalte ham, at hun havde kræft.

     Det var vigtigt for Katja Steffensen fra Skjern, at hendes tre børn vidste besked.

     "Det skulle ikke holdes hemmeligt for dem," understreger den 35-årige mor, der forsikrede hendes mellemste om, at hun ikke skulle dø af det.

     Den ældste spurgte, om det var noget farligt, og den yngste udbrød: "Det er synd for dig, mor."

     "Børnene siger det, som det er, og det var hårdt at svare dem, men deres reaktioner gav mig også noget at tænke over," fortæller Katja, der har haft god støtte af hendes mand.

Lægen ville snakke med mig

Først på året opdagede Katja, at der var et modermærke på det ene ben, som havde ændret sig og var blevet større.

     Katja tog til læge, som sendte hende videre til en hudlæge. Han tjekkede det grundigt, men fandt ingenting. For en sikkerheds skyld blev hun tilbudt at få det kontrolleret efter fire måneder.

     Her viste det sig, at modermærket igen var vokset. Der blev sendt nogle prøver ind til undersøgelse for kræft, og en lille uge senere blev hun ringet op.

     "Lægesekretæren sagde, at hudlægen gerne ville snakke med mig. Jeg havde ikke mulighed for at komme, så han ville ringe mig op sidst på eftermiddagen," siger Katja, der undrede sig over, hvorfor lægesekretæren ikke bare gav hende svar.

En dårlig og en god besked

Ventetiden var det værste i hendes kræftforløb.

     "Jeg havde svært ved at arbejde, for spørgsmålene kørte rundt i hovedet: Hvad nu hvis det var kræft, hvad skulle jeg igennem? Hvordan ville det påvirke min familie? Hvordan kunne jeg være den mor og hustru som jeg ønsker, hvis jeg skulle igennem et langt behandlings forløb? Jeg var hele følelsesregistret igennem," fortæller Katja, der arbejder som familiekonsulent i Indre Mission.

     Lægen havde en dårlig og god besked til hende.

     "Han sagde direkte til mig: 'Du har kræft'. Og så stod det altså lige stille inde i mit hoved. Han forsikrede mig, at kræften ikke sad særlig dybt, og at det kunne behandles med en operation," siger hun.

     "Det var godt at få en afklaring, så havde jeg noget at forholde mig til og handle på."

     Katja kom med i en kræftpakke, som betød, at hun tre dage efter beskeden blev opereret. Efterfølgende blev det konstateret, at kræften ikke havde spredt sig.

     Katja hører til i gruppen af dem med den mildeste form for modermærkekræft. Hun er blevet anbefalet at få tjekket sin hud to gange om året resten af livet, for hun har en hudtype, der er disponeret for modermærkekræft.

En helt fantastisk ro

Den kristne tro har været en uvurderlig hjælp for Katja gennem forløbet.

     "Jeg var godt klar over, at det kunne jeg ikke selv klare, så jeg greb til det, der var mest naturligt for mig. Jeg bad til Jesus, og jeg spurgte mine venner og mine kolleger, om de ville bede for mig," siger Katja, som også er helt sikker på, at hendes familie har bedt for hende. Det resulterede i, at jeg hele vejen igennem mærkede en helt fantastisk ro," forklarer Katja, der senere kunne fortælle hendes kolleger en dejlig nyhed.

     "Jeg græd, da jeg takkede dem for deres forbøn. Jeg fortalte dem, at jeg var blevet helbredt, og nu kunne jeg fortsætte mit liv som mor, hustru og som familiekonsulent."

     Kræftforløbet har mindet Katja om noget meget basalt.

     "Livet er skrøbeligt, og der er noget, som jeg ikke har kontrol over. Jeg har styr på kalenderen og madplaner, men jeg har ikke styr over, om der kommer kræft i mit modermærke," understreger hun.

     Katja følger med i kampagnen for Knæk Cancer, og hun kommer med en opfordring.

     "Det er vigtigt at holde øje med tegnene på modermærkekræft, som er godt beskrevet på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside. Det kan vi have styr på," pointerer hun.

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Seneste artikler
Det gavner fællesskabet at man ikke altid går i takt
Vi skal ikke se uenighed som en trussel mod sammenholdet, men som en mulighed for at udvikle et endnu stærkere fællesskab, siger brobygger og debattør…
Vi skal huske på at vi kan tage fejl
For Filip Bangura Fyhn, der er landsleder for IMU, er det vigtigt, at der er plads til forskelligheder og nuancer i de kristne fællesskaber, uden at…
Befriende og livsnær forkyndelse
Monika Andersson fra Odense var blandt de 430 deltagere på ECHO. Hun er ny i troen og sugede til sig. Hun fik tonsvis af inspiration med hjem. …

Annoncer