Vi er ved at genfinde os selv som missionsbevægelse

Indre Missions formands- og kasserermøder viser, at der er et øget fokus på mission og sammenhold.

Det oplever Jens Medom Madsen og Leo Lynderup Christensen.

Jeg glæder mig over den følelse af fællesskab, der har gennemsyret Indre Missions formands- og kasserermøder i efteråret. De bar præg af et fælles ønske om at få sat mission på dagsordenen og få så meget mission ud af de midler, der er til rådighed som muligt.

    Det er ét af de hovedindtryk, som økonomichef Leo Lynderup Christensen sidder tilbage med efter samlingerne, der foregik i regionerne.

    Der deltog omkring 180 formænd og kasserere i møderne, og de var optaget af, hvordan flere danskere kan høre evangeliet.

    »Der var et tydeligt fokus på mission, og det fortæller mig, at vi er ved at genfinde os selv som missionsbevægelse,« siger Jens Medom Madsen, der er generalsekretær.

Vil modarbejde distancering

Formålet med formands- og kasserermøderne skal ses i sammenhæng med andre tiltag, som ledelsen i Indre Mission har taget for at styrke kommunikationen med de forskellige dele af bevægelsen. Det gælder for eksempel de åbne hovedbestyrelsesmøder.

    »Vi ønsker at have en tættere dialog i bevægelsen, for vi er en sammenhængende enhed, som kan noget med hinanden som missionsbevægelse. Hvis vi skal udnytte det potentiale, der ligger i det, så skal vi lære hinanden at kende, og det kan vi gøre ved at bygge bro til hinanden,« forklarer Jens Medom Madsen.

Formændene ønsker at modarbejde den distancering, der har været mellem Indre Missions Hus som et symbol på Indre Mission på landsplan og så arbejdet på lokalplan.

    Formands- og kasserermøderne var meget forskellige, alt efter hvordan situationen er i de forskellige regioner.

    »I Region Øst var der meget snak om rekruttering af medarbejdere. I Region Nord blev der italesat en kærlighed og omsorg for de mange nye medarbejdere, og hvordan man kan hjælpe dem til at finde ind i en god trivsel,« siger generalsekretæren, der blev glædeligt overrasket.

    »Formændene gav udtryk for, at de ønsker at modarbejde den distancering, der har været mellem Indre Missions Hus som et symbol på Indre Mission på landsplan og så arbejdet på lokalplan. Indre Mission er en bevægelse, som står sammen om mission.«

Drøftelsen kørte af sig selv

Begge ledere oplever, at formands- og kasserermøderne havde en form, som bidrog til, at de lokale ledere kom i øjenhøjde med ledelsen og med hinanden. Først mødtes alle til et fælles oplæg om, hvordan IM kan nå længere ud med evangeliet. Her drøftedes emner som FOKUS2030, mission og givertjeneste. Efter aftensmad var der specialsamlinger for formænd og kasserere.

    »Jeg var meget begejstret for formen, for der var rigtig god drøftelse og iderigdom på tværs,« siger generalsekretæren, der ofte fik en speciel rolle under drøftelserne.

    »Jeg var blot en katalysator for den drøftelse og ideudveksling, der fandt sted mellem formændene.«

    Det samme oplevede Leo Lynderup Christensen i samværet med kassererne.

    »De havde en åbenhjertig snak med hinanden om, hvordan de praktisk håndterede økonomien, så det blev gjort på en god og forsvarlig måde,« forklarer økonomichefen.

    »Kassererne havde stor glæde af muligheden for at mødes og spørge ind til for eksempel persondataforordningen, tekniske ting, eller hvordan de kunne sætte indsamling på dagsordenen.«

Ønsker flere møder

Der kom også ønsker til ledelsen.

    »Lige nu orienterer vi kassererne en gang om året om forskellige økonomiske forhold. Flere kasserere udtrykte ønske om at blive informeret tre til fire gange om året, og det er noget, vi vil tage med i overvejelserne. Nogle kom også med forslag til et fælles regnskabssystem, og andre ville gerne, at indberetningen af gaver kunne effektiviseres,« fortæller økonomichefen, der har en stor ønskeseddel med hjem fra møderne.

    Nogle formænd syntes, at det var en udfordring med de mange informationer, de får i løbet af året.

    »Det er en opgave på landsplan at finde ud af, hvordan vi kan målrette vores kommunikation og viden til dem, der har brug for det, og gøre den mere lettilgængelig,« forklarer Jens Medom Madsen, der glæder sig over den positive respons på formandsog kasserermøderne.

    »Samstemmende er budskabet, at der ikke behøver at gå så lang tid inden de næste møder. Nogle har spurgt, om de kan tage flere med fra deres bestyrelser, eller om de kan tage deres IMU-formand og kasserer med.«

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Seneste artikler
500 konfirmander gik i Jesus' fodspor
Otto var én af konfirmanderne, der deltog i påskevandringen ud fra missionshuset Bethesda. Efterfølgende er han blevet endnu mere bevidst om, at det…
Det gavner fællesskabet at man ikke altid går i takt
Vi skal ikke se uenighed som en trussel mod sammenholdet, men som en mulighed for at udvikle et endnu stærkere fællesskab, siger brobygger og debattør…
Vi skal huske på at vi kan tage fejl
For Filip Bangura Fyhn, der er landsleder for IMU, er det vigtigt, at der er plads til forskelligheder og nuancer i de kristne fællesskaber, uden at…

Annoncer