Vi har noget at byde på - indremission.dk
Indre Missions Tidende

11.05.2014

Vi har noget at byde på

Døren er altid åben hos Inge og Finn Jørgensen i Gludsted. Det ved folk i byen, som kigger forbi til en snak eller for at få en hjælpende hånd




Det er en dejlig forårsmorgen, og indgangsdøren hos Inge og Finn Jørgensen er smækket op på vid gab. Den åbne dør beskriver, hvordan det er hos ægteparret, der bor i Gludsted. Det er en lille by ved Ejstrupholm i Midtjylland, hvor alle kender hinanden.

    "Folk ved, at én af os som regel er hjemme. De kommer forbi og hilser på, eller de spørger, om vi vil hjælpe dem med forskellige ting," fortæller parret.

    Inge og Finn er ikke vant til at låse døren, for naboen skal jo hente avisen. Der kan også komme nogen, som skal hente nogle ting på det trykkeri, som Finn har lige ved siden af privatboligen.

    "Der er kommet og gået mange børn og unge i vores hjem, mens vore børn var hjemme. Flere gange har vi fundet børns cykler uden for døren, fordi de lige har været inde at låne toilettet, inden de er cyklet tilbage til idrætspladsen, der ligger bag vores hus. Den type oplevelser har vi haft mange af," siger Inge.

    Finn fortsætter: "Hvis nogen havde tænkt sig at tage noget, fordi døren ikke er låst, kan det ikke betale sig. Vi har ikke noget af værdi. Vi vil hellere have et nedslidt hus end et fint hus, man ikke må røre."

Gådamerne på kaffe

Inge står klar med kaffen. Først overvejer hun, om det skal foregå ude ved havebordet. Dagen forinden var det omdrejningspunktet i et hyggeligt kaffeselskab, fordi Inge inviterede nogle af "gådamerne" på kaffe. Hun er med i en "gåklub", der er en god blanding af kirkelige og andre damer fra byen.

    Men Inge ender med at servere kaffen inde i stuen ved det meget lange spisebord. Hun nyder at have så mange gæster, at der også bliver brug for de ekstra bordplader. Dem må parret finde frem, når de for eksempel får besøg af stor international gruppe af kunstinteresserede. De deltager i en kunstweekend, der hvert år finder sted i Gludsted.

    "Vi blev spurgt, om vi ville lægge hus til. Det ville vi gerne, fordi det er vigtigt, at mennesker fra andre lande ser, hvordan en dansk familie bor," fortæller Inge og Finn, der er i midten af 50'erne. De har været gift i 35 år og har seks børn. De to yngste er plejebørn, og derudover har de flere børn i aflastning.

Folk ved at vi har tid

Beslutningen om at blive plejefamilie opstod for mange år siden.

    "Det var kærligheden til børn og en drøm om at kunne gøre en forskel i deres liv og en god portion overskud, der gjorde, at vi ville være plejeforældre," fortæller Inge, der er ansat på fuld tid. Finn er også indover, men bruger også noget af tiden på sit trykkeri.

    Inge og Finns hverdag er præget af, at de begge arbejder hjemmefra.

    "Vi har engang været en stresset familie med to udejobs, men vi er glade for, at det er anderledes nu. Hverdagen er ikke stresset, og vi går ikke så meget op i klokken. Vi har tid, og det giver overskud til andre. Det er nok derfor, folk ringer eller dumper indenfor," forklarer Finn.

    Parret sætter stor pris på den fælles morgenandagt.

    "Det er meget vigtigt at have telefonisk kontakt med Gud, og at samtalen går begge veje," pointerer Finn. De trives begge to med at høre lovsangsmusik. Den får ikke for lidt i trykkeriet.

    "For at overdøve maskinerne hører jeg lovsangsmusik for fulde gardiner. I går kom et par forbi, som skulle have lavet nogle takkekort. De sagde, at det var dejlig musik, og så fik vi en snak om det," fortæller Finn.

Vores børneklub

For plejebørnenes trivsel er det altafgørende, at hverdagen kører i et lavt gear.

    "Det er vigtigt, at de er i et hjem med stabile voksne, som har tid og ro på, og som favner dem og respekterer dem," forklarer Inge. Parret har et godt samarbejde med de biologiske forældre, der ikke har noget imod, at Inge og Finn har taget plejebørnene med i børneklub, på sommerlejre på Lyngsbo og på bibelcamping.

    Inge er meget hjemme, så hun sætter stor pris på at være engageret i forskellige opgaver uden for hjemmet. Blandt andet hjælper hun den lokale sognemedhjælper med minikonfirmander, og hun er leder i børneklubberne i Gludsted og Ejstrupholm.

    Omkring 50 procent af den lille lokale skoles børn kommer i børneklubben og juniorklubben i Gludsted, og sådan har det været i mange år. Det skyldes blandt andet, at flere af børnenes forældre selv har gået i børneklubben.

    "Blandt flere forældre er der en følelse af, at 'vi har noget sammen', fordi de deler oplevelsen af at have gået i børneklub og været på sommerlejr på Lyngsbo. Derfor sender forældrene deres børn, fordi de skal have den samme oplevelse, som de selv har haft," fortæller Inge. Flere af naboerne er tidligere klubbørn.

    "En af dem fældede vores træ, så vi inviterede ham og kæresten ind til frokost," tilføjer Finn. Sidste år var hele gaden indenfor til en kop julekaffe hos parret.

    "Vi blev enige om, at der var så mange nye tilflyttere, at vi ville invitere dem," fortæller han.

Vi skal sprede os

Finn bliver fænget af teknik, og det betyder, at han har lydudstyr, som han gratis udlåner til folk i byen. Ofte er der bud efter ham i sportsklubben og andre steder.

    "Der er mange ting, jeg ikke er enig i, med hensyn til hvad der foregår i sportsklubben, men jeg hjælper meget gerne med lyden, for så får jeg så mange snakke med mennesker. Det holder jeg meget af," siger Finn, der går meget op i sport som cykling og ikke mindst fodbold. Han er kontrollør ved FC Midtjyllands fodboldkampe. Derigennem møder han også mange mennesker.

    "Det er vigtigt, at vi som kristne spreder os og blander os med dem, vi bor iblandt. Vi skal ikke lukke os inde i missionshuset, men vi skal ud og sprede budskabet. Det hjælper ikke, at du står inde i et missionshus og prædiker vækkelse og omvendelse, hvis ikke du går. Vækkelse er, når jeg starter med at gå," understreger Finn.

    "Missionshuset skal være et sted, hvor vi bliver fyldt op, og så skal vi ud af det og møde mennesker. Det er meget vigtigt, at man vinder folks tillid, og det gør man ved at have tid til dem."

    Finn kommer med et eksempel.

    "Sidste år ved sportsfesten skulle der være en aften for familier, og udvalget bag sportsfesten var med på, at jeg inviterede 'Kernekids' fra Klovborg, der er en gospel-kids gruppe. Det blev en fantastisk aften, og alle var så glade for det."

Trykkeriet giver kontakt

Gennem trykkeriet kommer Finn i kontakt med mange mennesker, og det sker ikke så sjældent, at der dukker en buket blomster og en flaske vin op som tak for hjælp.

    "Nogle gange kan jeg godt trykke indbydelser gratis til et par, hvis jeg kan se, at det kan være en hjælp. De spørger overrasket, om jeg ikke skal have noget for det, og jeg svarer 'En kop kaffe'," siger Finn, der flere gange har oplevet folk, som er kommet forbi trykkeriet og har brugt det som en anledning til at få en snak om de store ting i livet.

    "En dag snakkede jeg med en mand, som så træt ud. Jeg sagde det til ham, og han fortalte, at han stod foran nogle svære ting. Jeg kunne genkende det fra mit eget liv, og jeg opfordrede ham til at folde sine hænder og bede fadervor. En måned senere kom han igen og var glad. 'Det går rigtig godt', sagde han. 'Jeg gjorde, som du sagde."

Vi sidder med guldkornene

I missionshuset er der bedemøde hver anden uge, hvor der bliver bedt for byen.

    "Vi har en længsel efter, at flere mennesker må finde ind i det kristne fællesskab," forklarer Inge og Finn. Inge sidder i den lokale IM-bestyrelse, og her arbejder de på, hvordan de kan skabe et forum for alle forældre, de har kontakt med gennem børne- og juniorklubben.

    Parret ser med bekymring på, hvordan de lokale IM-samfund i Gludsted, Ejstrupholm og Nørre Snede skrumper ind.

    "Jeg tror, at vi trænger til en vækkelse blandt kristne. Vi skal ikke være en undskyldning for os selv, for vi har noget at byde på. Måske er vi ikke klar over, at vi sidder med guldkornene. Der er rigtig mange mennesker, som trænger til det, vi har mødt af Guds kærlighed, omsorg og tryghed," understreger Inge.

    I den sammenhæng nævner Finn også meningen med livet.

    "Det gør livet værd at leve, at vi har noget at se frem til, når vi dør." Inge fastslår: "Himlen er startet. Det er et spørgsmål om at leve i den. Det er der mange, der mangler."



Læs bladet her:
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter