Vi kommer ikke uden om forvalteransvaret - indremission.dk
Indre Missions Tidende

20.09.2019

Vi kommer ikke uden om forvalteransvaret

Naturen er en gave, som vi er kaldet til at passe på, siger arkitekterne bag en ny klimapolitik i IM og Søndagsskolerne




Når gennemsnitstemperaturen stiger, og vejret arter sig ekstremt, skyldes det ikke kun klimaets naturlige udvikling, men også menneskers levevis. Så langt er de fleste eksperter efterhånden enige, og det er også udgangspunktet for et nyskrevet udkast til en klimapolitik for Indre Mission og Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler (DFS).

    »En del kristne vil sige, at vi slet ikke skal beskæftige os med sådan et emne, og det synspunkt forstår jeg godt. Vores kald er først og fremmest at pege på Jesus, så mennesker kan blive frelst. Men at være i mission er også at tage sig af den fattige og passe på vores jord. Det kan man ikke bare ignorere,« siger Peter Nord Hansen, der er vicegeneralsekretær i IM.

    Sammen med Henrik Torrier Nielsen, der er kommunikationsmedarbejder i DFS, har han formuleret det nye klimaudspil, som endnu hverken er vedtaget eller offentliggjort. Men dialogen mellem dem har vist, at de har samme mål og intention, selv om de tilhører hver sin generation og på mange måder har nærmet sig klimaspørgsmålet fra hver sin side.

Kald og forpligtelse

Henrik tager udgangspunkt i IM’s formål om at lede til Jesus og leve i ham.

    »At lede til Jesus kommer først, for ingen kan leve i ham uden at være blevet ledt til ham. At leve i ham handler om livet som kristen, hvor Bibelen lærer os, at det langt fra er ligegyldigt, hvordan vi forvalter penge, evner og øvrige ressourcer.«

    Peter nikker. Nøgleordet er forvaltning.

    »Når vi siger klimabevidsthed, tænker mange på klimatosser, som har gjort klimabevidsthed til en religion i sig selv. Som kristne har vi et større perspektiv end at give en nogenlunde brugbar jord videre til næste generation. Vi har et kald og en forpligtelse til at passe på naturen. Det går helt tilbage til skabelsesberetningen, hvor Gud gjorde mennesket til forvalter af skaberværket. Det var et stort ansvar, som ingen anden skabning fik, og da det gik galt ved syndefaldet, påvirkede det hele skaberværket, og det gør det stadig. Jeg ser klimaudfordringerne som en direkte konsekvens af syndefaldet og vores grådighed.«

At være i mission er også at tage sig af den fattige og passe på vores jord

Følelser eller fakta

»Skal jeg så bede om tilgivelse for, at jeg har fået en ny computer eller været på ferie i Thailand?« spørger Henrik. »Det giver ikke mening for mig. Men jeg kan godt bekende, at jeg generelt har en uhensigtsmæssig livsstil. Og så kan jeg bestræbe mig på at ændre min livsstil fra at være grådig og forbrugsorienteret til at være mere bevidst og klimavenlig,« siger han.

    Peter understreger, at han gerne vil tage sit ansvar som forvalter alvorligt. Men det frustrerer ham, at det er så kompliceret og svært at finde ud af, hvad der er rigtigt at gøre.

    »Det virker, som om debatten er mere styret af følelser end af fakta,« siger han og nævner regeringens forslag om at forbyde udlevering af gratis plastikposer som eksempel.

    En række butikskæder har for længst indført poser af andre materialer, men Miljøstyrelsen sætter store spørgsmålstegn ved de såkaldt klimavenlige poser. En rapport fra 2018 hævder således, at en papirspose skal bruges 40 gange og en bomuldspose 7100 gange for at være bedre alternativer end en almindelig plastikpose, som bruges én gang og bortskaffes på en fornuftig måde.

Når klimabevidsthed koster

»Sådan noget irriterer mig,« siger Peter. »Jeg har den slags indkøbsnet, som jeg bruger, fordi jeg troede, det var bedre end at købe en plastikpose hver gang. Men hvis det reelt ikke er mere miljøvenligt, bliver det jo bare et symbol på, at jeg tænker lidt over tingene. Måske giver det mig også god samvittighed på et meget løst grundlag, men det har jo ingen reel værdi,« siger han frustreret.

    Henrik mener nu godt, at symboler kan have værdi.

    »Måske får nettet dig til at tænke over, hvad du putter i det. Det er jo fint nok, hvis det gør dig opmærksom på, at det er skørt at stoppe frugt, der er pakket ind i plastik, ned i et net, som du har købt for at undgå plastik.«

    Peter håber, at Henrik har ret, og rejser spørgsmålet, hvad klimabevidsthed egentlig må koste i bevægelser som IM og DFS, der drives for indsamlede midler, og hvor sparsommelighed og økonomisk sund fornuft får pengene til at række langt.

    »På mange områder går sparsommelighed og klimabevidsthed hånd i hånd, men på andre måder koster det at være klimabevidst. Det er for eksempel meget billigere at trykke bøger og andre tryksager i Polen eller Kina og få det transporteret herop. Spørgsmålet er, om klimabevidstheden må koste penge i bevægelser som vores?«

Den lille forandring i levevis er ofte den, der gør den største forskel

    Henrik anerkender denne iboende konflikt i en indsamlingsorganisation, men påpeger, at det samtidig ville være godt at tage disse problemstillinger op og lade den lidt dyrere løsning med det mindre klimaaftryk være et bevidst tilvalg eller fravalg. Samtidig peger han på en række indsatsområder.

    »Alle er enige om, at det er bedre at køre i tog eller tre i én bil end at køre i hver sin bil eller flyve. Alle er også enige om, at vi belaster klimaet langt mindre, hvis vi spiser flere grøntsager og mindre oksekød. Det er sådan nogle steder, vi skal sætte ind,« siger Henrik.

    »Men ikke sådan, at jeg er et dårligt menneske, hvis jeg spiser oksekød, og en helgen, hvis jeg lader være,« tilføjer Peter. »Hvis det skal virke, skal det være realistisk, ikke?«

Små forskelle batter

Ifølge Henrik handler det om at spise lidt mindre oksekød, tage på lidt færre flyrejser og måske udskyde det et halvt eller helt år, når man får lyst til at købe en ny telefon.

    »Isoleret set gør det ingen stor forskel for verdens klima, hvis vi i IM og DFS holder 25 procent flere Skypemøder, end vi gør i dag. Men ved at skabe dialog og øge bevidstheden blandt medarbejderne håber vi, at mange vil tage overvejelserne med hjem, og at vi dermed kan bidrage til en kulturforandring, som batter meget mere end et enkelt tiltag,« siger Henrik.

    »Den lille forandring i levevis er ofte den, der gør den største forskel. For det er de ændringer, som flest kan leve med i længst tid. Forhåbentlig kan vi ovenikøbet gøre en lille forskel på flere områder,« siger han.

    Henrik tror, at klimabevidstheden vil slå hurtigt igennem de kommende år og sammenligner med rygeloven fra 2007.

    »Dengang lød der et ramaskrig, men i dag er det næsten ikke til at forstå, at man faktisk måtte sidde på en restaurant og ryge løs for bare 12 år siden. Sådan tror jeg også, det vil gå med klimabevidstheden.«

Oppe mod en forbrugskultur

Peter kan følge ham et stykke, men er ikke helt overbevist.

    »Du glemmer den forbrugskultur, vi alle sammen er en del af. Det er snart min tur til at få udskiftet min arbejds-pc. Den gamle er ikke i stykker, men den er tung og langsom, og der skal virkelig et godt argument på bordet, hvis jeg skal udsætte mit behov og sige nej til en ny computer for at gøre noget godt for helheden. Jeg kan frygte, at den kulturændring, du taler om, ikke vil være stærk nok,« siger han.

    Begge er dog enige om, at en kulturændring er nødvendig, for klimaproblemer kan ikke løses udelukkende med politik. Heller ikke med nedfældede klimapolitikker i IM og DFS. Men politik kan sætte tanker i gang og øge refleksionen.

    »Når klimaet sættes på den politiske dagsorden, bliver jeg mindet om, hvor jeg faktisk kan gøre en indsats. Det er også hovedsagen i de overvejelser, vi har prøvet at sætte på skrift. Det handler ikke bare om at komme med på klimabølgen, men om at vi har et kald og et ansvar for at passe på vores jord,« siger Peter.



Læs bladet her:
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter