Vi spilder ikke tiden - indremission.dk
Indre Missions Tidende

06.09.2019

Vi spilder ikke tiden

Det er sundt at kede sig. Og det tager tid. Ventetid.




Vi skriver meget om at hvile, at vente og at vandre i dette nummer af impuls. Ikke blot i temaet, men også i flere af de øvrige artikler.

    Vi tænker på ventetid som noget, vi helst skal undgå, og som ofte er forbundet med krise og uro. Men sådan behøver det ikke at være. Ventetid kan også være en nødvendig tid for udvikling og styrkelse og for at justere sit fokus og sit mål. Det samme gælder kedsomhed. Ventetid kan være frygtelig kedeligt. Men også kedsomheden kan gøre os godt.

Sætter tankerne fri

Vi lever i et samfund, hvor vi regner tid i penge, og hvor ventetid derfor signalerer manglende kontrol og dårlig økonomi. Ventetid er uproduktivt, og det er kedeligt. Måske endda frustrerende. Men moderne forskning viser, at kedsomhed i afmålte mængder faktisk er sundt og for eksempel gør os mere kreative. Kedsomhed sætter tankerne fri og skaber drømme og ideer. De skaber nærvær og eftertanke og hvile. Og kedsomhed trives godt i ventetider.

    Hvis vi udelukkende har fokus på det, som skal komme, så bliver ventetiden blot noget, der skal overstås. Noget der keder os. Men fokuserer vi på ventetidens muligheder, så kan ventetiden blive en tid med rum for nye ideer og tanker. Så bliver Dronning Margrethes opfordring til at gøre noget unyttigt pludselig meget relevant.

Arbejder i ventetiden

Som Carsten Dalsgaard siger det i impuls nr. 18/2019: Der er ikke noget tid, der er spildt i Guds øjne. Gud arbejder i ventetiden. Det har vi også mange eksempler på i Bibelen, hvor mange af de store tjenere i Guds rige måtte igennem lange ventetider.

    Vejen og vandringen er ofte lige så vigtig som målet. Måske fordi det er i ventetiden, at Gud udruster og forbereder os til det, vi skal nå.

    Og ventetiden er måske også der, hvor du skal læse impuls?



Læs bladet her:

Kommentarer


Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter