Indre Missions Tidende

29.06.2018

Vi tror at vi er med i Guds plan

Et udflyttereventyr i Østhimmerland begyndte for tre år siden med 2 personer. Nu er de elleve.




Anne og Jonas er præstepar i Gerding og har kun 15 minutter til Aalborg, hvis de ville komme i et stort kristent fællesskab. I stedet har de valgt at være en del af et lille nystartet kristent fællesskab, der ikke har en fast base eller et navn.

Da gruppen skal mødes hos Jakob i Skrødstrup i Østhimmerland, er Jonas forhindret, men Anne kører gerne de 40 minutter for at mødes med de andre til en aften med livs- og bibelsnak.

"De er vanvittigt dejlige mennesker," siger Anne fra sin sækkestol. Ved siden af sidder Jakob, og parrene Anita og Mike fra Nørre Kongerslev, Louise og Rasmus og Cecilie og Thomas fra Hadsund og Johannes fra Mariager, der er afsted uden kone og børn.

Man kan godt overleve

De har forinden lige snuppet en hurtig omgang koldskål, inden de er klar til en snak om deres gruppe. Humøret er højt, og det er tydeligt, at de har det godt sammen. De har mange ting til fælles. De er alle flyttet ud fra Aalborg og Aarhus til Østhimmerland. Det er et område, hvor man skal kigge langt efter unge kristne med tilknytning til Indre Mission og folkekirken. Så de har søgt med lys og lygte efter andre unge kristne.

Det havde indflydelse på Annes og Jonas’ valg, at de havde set andre flytte væk fra de store trygge fællesskaber.

"Vi kunne se på Jakob og Thomas og Cecilie, at man godt kunne overleve ved ikke at bo i Aarhus. Det havde betydning, da Jonas søgte embede som præst i Gerding-Blenstrup og Skørping-Fræer," fortæller Anne.

En succeshistorie

Udflyttereventyret begyndte for tre år siden, da Cecilie og Thomas slog sig ned i Hadsund. Jakob arbejdede i forvejen som lærer på Skrødstrup Efterskole og flyttede til den lille landsby et år senere.

"Jeg havde længe gået med overvejelser om at få tættere relationer med eleverne og lokalsamfundet," fortæller Jakob.

Anita og Mike kom til området sidste sommer, og det var dem, der i efteråret tog initiativ til at starte en gruppe op.

Da Louise fik arbejde som missionær og tværkulturel konsulent i Region Nord, valgte hun og ægtefællen Rasmus at bo i Hadsund på grund af deres venner Cecilie og Thomas. De sidst ankomne er Ida, Johannes og deres to små børn, som lidt tilfældigt er havnet i Mariager.

"Vi er med her, fordi vi gerne vil have et jævnaldrende fællesskab i nærheden af, hvor vi bor," siger Johannes.

Når der er langt mellem de kristne, lyser de, der bor der, ekstra op.

"Vi finder hinanden, når vi på forskellig måde hører, at nogen er kommet til området. Nogle af os kender hinanden fra Skrødstrup Efterskole, Hadsund Bibelcamping eller gennem IMU-fællesskaber," fortsætter Louise.

Anne tilføjer: "Mange af os føler lidt, vi har gået på Guds plan, da vi forlod det trygge og vennerne i studiebyerne og flyttede hertil, hvor han ville have os."

Gruppen er lidt høj af glæde over, at der pludselig er så mange unge at læne sig op ad.

"For tre år siden havde vi ingen ide om, at dette ville ske, og nu er vi elleve," siger Thomas. "Jeg synes, at vi er en succeshistorie," indskyder Jakob.

Høj grad af nærvær

Gruppen mødtes første gang i december sidste år, og de skiftes til at besøge hinanden, have kage med og stå for aftenens indhold.

"Vi har nogle meget frie rammer, hvor alle er med til at træffe alle beslutninger," fortæller Anita. Jakob nyder, at han bare kan komme, uden at skulle stå med hele ansvaret selv.

Fællesskabet har besluttet nogle rammer om deres møder, og hvad de kan indeholde.

"Vi er nogle, der trives med det," kommer det fra Louise. "Vi spiser sammen og har et par timer, der kan indeholde bibelstudie, lovsang og bøn, eller vi snakker om et tema. Vi slutter med kaffe."

Gruppen har en facebookgruppe, der fungerer som intern kommunikationskanal. De begyndte at mødes hver anden tirsdag, men det er opjusteret til hver uge.

"Der er mere nærvær i en mindre gruppe, som gør, at vi kommer ind på livet af hinanden," fortæller Mike.

"Vi har over tid fået opbygget en tillid til hinanden," fortsætter Anita, der altid er kommet i mindre IMU-fællesskaber og trives med det. Anne peger på en værdi ved den mindre gruppe: "Vi lærer hinanden at kende på et dybere plan end i et stort fællesskab, hvor der er mange at forholde sig til."

Mike nævner en udfordring ved at komme i en gruppe, hvor alle stortrives.

"Vi skal passe på, at vi ikke bare bruger vores tid og kræfter her, så hjælper vi ikke området ret meget med mission." Cecilie griber bolden: "Hvis vi bare hænger ud med hinanden, så er det lige meget, at vi er flyttet ud."

Tanke-op-sted med jævnaldrende

Jakob beskriver gruppen som et tanke-op-sted.

"Nogle af os er kirkeligt engageret gennem både frivilligt og lønnet arbejde, så det er fedt, at vi kan have et fællesskab, hvor vi bare kan suge til os og dele liv," fortæller Jakob, der sidder i menighedsrådet i Skrødstrup-Hem.

"Det er en kæmpe glæde og velsignelse for mig, at jeg kan mødes med nogle stykker og få fyldt på."

Det gælder for alle i fællesskabet, at de har brug for et fællesskab med jævnaldrende.

"Det er trygt for mig at være i relation med andre unge, som jeg kan spejle mig i," forklarer Louise, og Cecilie fortsætter ud ad samme spor.

"Jeg savnede at være sammen med nogle på samme alder som mig, som var samme sted i livet, og som havde samme tilgang til troen og måden at udforske den."

Cecilie og Thomas kommer i Indre Mission i Hadsund, hvor han er kasserer.

"De fleste dér er plus 65. Vi har et dejligt fællesskab med dem på en anden måde," siger Cecilie.

Fællesskab med samme tilgang

25 km nord for Hadsund er der et tilsvarende i IM-fællesskab i Kongerslev, hvor de holder til i sognegården.

"Jeg føler, at jeg sårer dem, fordi jeg har valgt deres fællesskab fra. Det er ikke det, jeg har lyst til, men jeg har bare taget et andet tilvalg ved at komme i denne gruppe. Vi havde brug for nogle jævnaldrende at dele liv med. Når de er 60 plus, står vi ikke det samme sted," forklarer Anita, der bor med Mike i Kongerslev.

De andre i gruppen nikker.

"Det er ikke, fordi ville ikke vil de fællesskaber. Vi vil gerne, at der var mange i missionshusene, og at alle aldersgrupper var repræsenteret, men sådan er virkeligheden ikke," forklarer Jakob, og Rasmus, der sammen med Louise kommer i missionshuset i Hadsund, fortsætter:

"Vi er glade for at komme i missionshuset, men vi har også brug for dette fællesskab, hvor vi deler tro på en anden måde, end vi gør med de ældre. De har en anden måde at behandle troen på. Det med at snakke ud fra spørgsmål er de ikke vant til, og det kræver en mere aktiv indsats at snakke med hinanden om tro," forklarer Rasmus.

Dejlige oplevelser med de ældre

Flere i gruppen fortæller om gode oplevelser med de ældre kristne. Cecilie nævner to ældre damer omkring 90, som er med i en åben bibelstudiegruppe, de har ud fra Hadsund Kirke.

Anne tænker på nogle af de ældre i deres lokale kirke.

"Vi har sindssygt meget at lære af de ældre, men jeg har også behov for denne gruppe, hvor jeg kan dele med de andre, hvordan det er at være studerende, og hvordan det er at være ung," siger Anne.

Vi føler os tilknyttet IM

De unge i Østhimmerland har været sammen et halvt år og lever i opstartsglæden over at kunne snakke tro og liv med hinanden. De er ikke begyndt på nogle dybere overvejelser om deres grundlag, og om de skal knyttes til Indre Mission.

"Det kommer på et tidspunkt, lige nu er vi elleve unge, der bare gerne vil læse i Bibelen sammen og lære hinanden at kende," forklarer Cecilie.

"Vi har haft forskellig berøring med Indre Mission. Nogle af os er ansat i bevægelsen. Nogle har deltaget på Å-festival og Konnekt, og de fleste har været en del af en IMU-forening."

Thomas er selv engageret i udvalget bag Hadsund Bibelcamping.

"De fleste af os føler en form for tilknytning til Indre Mission og dens værdigrundlag, men derfor behøver vores fællesskab ikke at hedde IM, for vi ved, hvor vi står."

Cecilie kommer lige med en hurtig kommentar: "Det, at jeg er formet af IM's værdier, er medvirkende til, at jeg har et behov for at snakke tro med andre og have fokus på, hvordan jeg kan være lys og salt der, hvor jeg bor."

Anne vil helst ikke knyttes til Indre Mission organisatorisk.

"For mig handler det om, at vi ikke kan lægge os ind under Indre Mission, når det er så sparsomt med unge kristne i Østhimmerland. Kommer der nogen, som vil være med her, så er det lige meget, hvilken tilknytning de har til kirken, så er de velkomne," forklarer Anne.

Tænke kreativt om fremtiden

De har vendt, hvordan gruppen spiller ind i Guds mission i Østhimmerland.

"Vi skal lige finde ud af, hvordan vi bedst bruger denne gruppe. Men vi har snakket om, at hvis nogen henvender sig, og vi kan se, at det giver bedst mening, at de for eksempel kommer i Aars IMU eller i vores bibelgruppe i Hadsund Kirke eller i missionshuset, så vil vi henvise dem dertil," fortæller Cecilie. "Ja," stemmer Jakob i, "formålet med gruppen er ikke i sig selv at tiltrække så mange kristne som muligt, men at folk kan finde støtte til at være lys der, hvor de er."

Cecilie slutter af med at tage fremtidsbrillerne på. "Situationen for Indre Mission i Østhimmerland er under forandring, for missionshuset i Kongerslev er solgt, og i Hadsund er missionshuset nedslidt. Vi skal tænke kreativt om fremtiden, for selvom bygningerne bliver gamle, så forsvinder mulighederne for kristne fællesskaber og mission ikke."



Læs bladet her

Kommentarer


Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk

Persondatapolitik
Følg vores aktiviteter