Evangeliets krummer sætter spor på vores vej

Jesus tog imod den kana'anæiske kvinde og lyttede til hende. Han ser ikke et menneske som urent, men som en elsket skabning

Vi er i mission, når vi hører Jesus til, siger missionær Thomas Kildeholm Jensen.

Hvad gør det kristne fællesskab, når der kommer en person, som ikke lige passer ind? Det spørgsmål stiller missionær Thomas Kildeholm Jensen på baggrund af evangelieteksten om den kana’anæiske kvinde, der henvender sig til Jesus.

    »Der kommer en kvinde, som ovenikøbet ikke er jøde. Nogle vil betragte det som en uren handling, at han overhovedet taler til hende,« siger Thomas.

    Men selv om Jesus ignorerer kvinden i første omgang, sender han hende ikke væk.

    »Jesus lytter til hende, og det viser, at han vil alle mennesker,« bemærker Thomas.

    »Kvinden bliver et eksempel på, hvad tro er. Hun viser det først og fremmest gennem måden, hun møder Jesus på og tiltaler ham på – som herre og Davids søn. Hun ved, hvem hun taler til. Det er troens kerne,« understreger han.

Evangeliet smuldrer

»Det er ikke rigtigt at tage børnenes brød og give det til de små hunde« er et udsagn, Thomas ser som et billede på det at være i mission.

    »Som jeg ser det, er børnene Israels folk, og de små hunde er hedninger. Brødet må være evangeliet. Inden Jesus farer til himmels, siger han til disciplene, at de skal forkynde evangeliet til hele verden, så hvad kan det betyde, når han siger, at det ikke skal gives til hedninger?« overvejer Thomas og fortsætter: »Jeg tror, Jesus tester, om den kana’anæiske kvinde er klar over, hvem hun er kommet til.«

    I Jesus’ udsagn ligger der nemlig et spørgsmål.

    »Jesus sender hende ikke væk, men stiller hende et billedligt spørgsmål, som hun forstår og besvarer på en måde, der viser, hvilken tro hun har.«

    Thomas peger på kvindens svar: »Jo herre, for de små hunde æder da af de smuler, som falder fra deres herres bord.«

    Det er selve kernen i mission, mener Thomas.

    »Vi er i mission, når vi hører Jesus til; når vi modtager evangeliet. I billedlig forstand kan man sige, at når vi spiser evangeliet, så smuldrer det, og der kommer krummer, der sætter spor på vores vej. De spor, vi sætter, er evangeliet.«

    Thomas opfordrer til, at man som kristen lader sig opmuntre af det.

    »Jesus handler, og han er med. Han fjerner skellet mellem det rene og det urene. Gennem hele Det Nye Testamente ser vi, at Jesus møder skæve eksistenser, som kunne ses som urene. Han har ikke fokus på skellet og ser ikke et menneske som urent; han ser det som en elsket skabning,« forklarer han.

Evangeliet gælder alle

Jesus handler stik imod den kulturelle forståelse, da han tager imod kvinden og lytter til hende. Det viser, at evangeliet gælder for alle.

Hvis vi tror på Jesus, så er vi lys – punktum

    »Det får mig til at spørge, om vi gør som disciplene, der vil have hende sendt væk, eller som Jesus, der tog imod hende? Hvis vi for eksempel har inviteret til et stort arrangement for unge, og der kun kommer et par iranere,« siger Thomas og hiver det endnu længere ned på jorden: »Det kunne også helt banalt være, at nogen ringer på døren. Vi forventer måske, at det er vores gode ven eller veninde. Det er det ikke. Det er alkoholikeren, der har brug for en madpakke eller en snak.«

Troen forvandler

Thomas mener, at fremmede kan udfordre os på godt og ondt, og at de kan give meget til et fællesskab.

    »Spørgsmålet er, om vi er klar til det,« siger han og understreger, at menneskers forskellighed er en styrke, og at det derfor er vigtigt at spørge, hvordan kristne møder hinanden og andre.

    »Vi kan tit være bundet for meget op på traditioner og strukturer. Vi er meget tryghedssøgende. Det er rigtig farligt, i hvert fald når vi pludselig skal møde nogle mennesker, der ikke er ligesom os. Det, de kommer med, kan kræve, at vi er nødt til at lave om på nogle af de traditioner, vi har. Der kan være sange, der er bedre at synge end andre. Det kan være, at hele forkyndelsesdelen skal være anderledes. Det udfordrer traditioner og strukturer,« mener Thomas.

    Han erkender, at det er en udfordring, fordi traditioner og strukturer skaber en tryghed, mennesker har brug for.

    »Det er helt klart en udfordring, men vi skal ikke finde vores tryghed i os selv eller i andre mennesker. Vi skal finde den i Jesus, og det er måske der, vi igen skal finde fokus og samtidig erkende, at det er en udfordring, når vi tager imod fremmede i vores fællesskaber. Men det skal ikke hindre os i at gøre noget, for Jesus handlede.«

Verdens lys

Han synes, det er udfordrende at læse om Jesus’ måde at agere på, men det fortæller, hvad tro og mission er.

    »Når vi tror på ham, bliver vi renset, og troen forvandler, som det skete for kvinden.«

    Det er en forvandling, som gør, at en kristen ikke kan lade være med at lyse op.

    »Jeg kom til at tænke på Matthæusevangeliet 5, hvor der står, at vi er verdens lys. Hvis vi tror på Jesus, så er vi lys – punktum.«

Evangelieteksten til 2. søndag i fasten er fra Matt. 15, 21-28. Læs den online hos Bibelselskabet.

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Seneste artikler
500 konfirmander gik i Jesus' fodspor
Otto var én af konfirmanderne, der deltog i påskevandringen ud fra missionshuset Bethesda. Efterfølgende er han blevet endnu mere bevidst om, at det…
Det gavner fællesskabet at man ikke altid går i takt
Vi skal ikke se uenighed som en trussel mod sammenholdet, men som en mulighed for at udvikle et endnu stærkere fællesskab, siger brobygger og debattør…
Vi skal huske på at vi kan tage fejl
For Filip Bangura Fyhn, der er landsleder for IMU, er det vigtigt, at der er plads til forskelligheder og nuancer i de kristne fællesskaber, uden at…

Annoncer