få teksten læst højt - adgangforalle.dk DK DE UK Kontakt Støt arbejdet Giv en gave til Indre Mission
Indre Missions Tidende

17.03.2017

Bøn og stilhed i nye rammer

IM i Dejbjerg brugte en aften på bøn og stilhed på Hellig Kors Kloster




Stilhed med Gud i anderledes rammer kan tilføre troen nye dimensioner. Det var det, en gruppe fra Indre Mission i Dejbjerg oplevede en aften på Hellig Kors Kloster i Vestjylland. I forbindelse med en temauge om, at alting har en tid, havde en bibelgruppe taget initiativ til at rykke et af møderne ud af missionshuset og over i Hellig Kors Kloster.

    "Vi havde sammensat et program om tid og prioriteringer. Vi havde fokus på, hvordan vi kan finde nogle åndehuller i en hektisk hverdag. Samtidig ville vi gerne skabe en refleksion over, hvorfor vi nogle gange vælger at have så travlt i vores hverdag," fortæller Henriette Lauridsen fra bibelgruppen.

    "Vi tænkte, at det kunne give noget at arrangere aftenen i nogle andre rammer end missionshuset. Hellig Kors Kloster var helt oplagt til formålet, fordi vi gerne ville lave forskellige bønne- og eftertankestationer."

    En aften i slutningen af februar samledes 25-30 personer fra fællesskabet i Dejbjerg til bøn og stilhed.

    "Det var et meget fint fremmøde, og deltagerne oplevede det positivt at bede og tænke over deres liv med Gud," fortæller Henriette Lauridsen.

    Den gode aften i Hellig Kors Kloster har givet bibelgruppen mod på mere.

    "Måske vil vi lave noget retræte eller en pilgrimsvandring," slutter hun.

Kilde: Indre Missions Tidende



Læs bladet her

Kommentarer


Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)
  • Indre Missions Tidende
  • Arkiv
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk
Følg vores aktiviteter

indremission.dk bruger cookies. Læs mere Acceptér