få teksten læst højt - adgangforalle.dk DK DE UK Kontakt Støt arbejdet Giv en gave til Indre Mission
Indre Missions Tidende

18.03.2017

Dokumentation giver penge

Landsleder i DFS Steen Møller Laursen er glad for, at de frivillige tager slæbet med papirarbejdet i klubberne




Hvert år modtager Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler (DFS) mere end 3 millioner kroner fra tipsmidlerne. Pengene uddeles af Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) efter faste kriterier, der har at gøre med antal klubber og antal medlemmer.

    En af betingelserne for at modtage midler fra DUF er, at klubberne opdrager til demokrati. Derfor skal hver klub have en årlig generalforsamling og et valgt børneråd, som har møde mindst fire gange årligt. Kravene til dokumentation er ret omfattende. DFS skal hvert år indsamle navne og personnumre på medlemmer i alle klubberne, og der skal foreligge referater fra generalforsamling og møder i børnerådene, når revisoren på vegne af DUF tjekker ved stikprøver.

En byrde for de frivillige

"Vi lægger en byrde på de frivillige ledere, når det gælder papirarbejdet i den forbindelse," siger Steen Møller Laursen, der er landsleder i DFS. "Jeg kan godt være bekymret over, om det bliver for meget for nogen. Heldigvis er der en god forståelse for, at det meget papirarbejde gavner vores arbejde. DUF-midlerne tildeles efter fastlagte trin, så hvis bare en enkelt klub ikke får det lavet rigtigt eller helt lader være med at indberette, kan det betyde, at vi får 200.000 kr. mindre. Modsat kan en klub mere betyde, at vi får 200.000 kr. mere, hvis vi rammer en grænse. Det er ikke en enkelt klub, men det samlede antal, der betyder noget, men korrekt udfyldte indberetninger fra den enkelte klub betyder altså rigtig meget."

    En stikprøvekontrol ved den årlige revision afslørede, at én ud af de tolv udtagne klubber i 2016 ikke havde helt styr på antal børn i børnerådet. "Heldigvis ramte vi ikke en grænse ved det, men vi kunne let have mistet flere tusinde kroner af den grund. Derfor er vi nødt til at være meget omhyggelige."

    Han har forståelse for, at det store papirarbejde er nødvendigt for at undgå snyd, og han understreger, at DFS er afhængig af pengene. "Vi får trods alt næsten 40 procent af vores årlige budget dækket af den vej," siger han.

Kilde: Indre Missions Tidende



Læs bladet her

Kommentarer


Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)
  • Indre Missions Tidende
  • Arkiv
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk
Følg vores aktiviteter

indremission.dk bruger cookies. Læs mere Acceptér