få teksten læst højt - adgangforalle.dk DK DE UK Kontakt Støt arbejdet Giv en gave til Indre Mission
Indre Missions Tidende

01.12.2017

Kollegierne på IMB skal renoveres

Børkop Højskoles kollegier trænger til en gennemgribende renovering. Derfor beder skolen om støtte fra baglandet




Børkop Højskoles kollegier er fra 1970'erne og trænger til en gennemgribende renovering. De har uden større vedligeholdelse fungeret upåklageligt gennem mange år. Imidlertid er både installationerne, vinduerne og eternittaget ved at være nedslidte. Isoleringen lever ikke op til nutidens standard, hvilket gør kollegierne dyre at varme op.

    "Vi står over for en nødvendig renovering. Jævnlige rørskader betyder, at vi i løbet af forholdsvis få år skal foretage os noget. Derfor ønsker vi at bruge anledningen til samtidig at bringe kollegierne i en stand, som gør dem mere moderne og billigere at varme op," forklarer Robert Bladt, der er forstander.

    Den påtænkte renovering vil skønsmæssigt koste 12 millioner kroner. En sådan investering er skolen ikke i stand til at finansiere udelukkende via den almindelige drift. Mulighederne for at låne er begrænsede, så selv om renten er lav, er det ikke muligt at låne til hele renoveringen.

    Derfor vender Børkop Højskole sig mod skolens bagland og venner. Hvis man kan indsamle cirka halvdelen af den nødvendige kapital, har bestyrelsen en positiv forventning om at kunne få et realkreditlån til restfinansieringen. I begyndelsen af 2018 vil bestyrelsen for skolen tage bestik af tilbagemeldingerne og på den baggrund træffe beslutning om at iværksætte første etape af renoveringen.

Man kan læse mere om renoveringsprojektet og om, hvordan man kan give en uforpligtende tilbagemelding med tilsagn om støtte på skolens hjemmeside imb.dk.

Kilde: Indre Missions Tidende



Læs bladet her

Kommentarer


Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)
  • Indre Missions Tidende
  • Arkiv
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk
Følg vores aktiviteter

indremission.dk bruger cookies. Læs mere Acceptér