få teksten læst højt - adgangforalle.dk DK DE UK Kontakt Støt arbejdet Giv en gave til Indre Mission
Indre Missions Tidende

11.09.2017

Kvindekonference sætter fokus på hvile

Programmet for dette års udgave af IM's Kvindekonference er ved at tage form




Mange kvinder har en hektisk hverdag og længes efter at kunne smække benene op. Det gør dette års kvindekonference noget ved under emnet "hvile".

    "Mange af os oplever travlhed i hverdagen. Vi er udfordrede på at få prioriteret rigtigt, så vi når alt det vigtige, samtidig med at vi passer på os selv," fortæller Dyveke Nepper, som er med til at arrangere kvindekonferencen.

    "På årets kvindekonference ønsker vi at sætte fokus på, hvad hvilen betyder for os. Vi hører, at hvilen er en nødvendighed, men hvad betyder den egentlig? Både i forhold til os selv og i vores relation til Gud. Måske kan vi blive endnu bedre udgaver af os selv, hvis vi får afsat mere tid til hvile i vores hverdag."

    Der er fundet tre hovedtalere, som på hver deres måde vil komme ind på emnet hvile. Det er Grethe Muff Enevoldsen, som holder oplæg om "Hvile i praksis". Irene Aarestrup skal sige noget om "At hvile i sig selv", og Kathrine Kofoed-Frederiksen kommer med et oplæg om "Hvile overfor præstation og identitet".

    Kvindekonferencen finder sted to steder i landet: I øst den 6.-7. oktober i missionshuset Bethesda i København. I vest den 3.-4. februar i missionshuset Eben Ezer i Aarhus.

    Læs mere på indremission.dk/kvindekonference, hvor der står mere om tilmelding.

Kilde: Indre Missions Tidende



Læs bladet her

Kommentarer


Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)
  • Indre Missions Tidende
  • Arkiv
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk
Følg vores aktiviteter

indremission.dk bruger cookies. Læs mere Acceptér