Følg IM Kontakt Støt arbejdet Giv en gave til Indre Mission
Indre Missions Tidende
IM's Årsmødefestival, juni 2016IM's Årsmødefestival, juni 2016IM's Årsmødefestival, juni 2016IM's Årsmødefestival, juni 2016IM's Årsmødefestival, juni 2016IM's Årsmødefestival, juni 2016IM's Årsmødefestival, juni 2016IM's Årsmødefestival, juni 2016IM's Årsmødefestival, juni 2016IM's Årsmødefestival, juni 2016IM's Årsmødefestival, juni 2016IM's Årsmødefestival, juni 2016IM's Årsmødefestival, juni 2016IM's Årsmødefestival, juni 2016IM's Årsmødefestival, juni 2016IM's Årsmødefestival, juni 2016IM's Årsmødefestival, juni 2016IM's Årsmødefestival, juni 2016IM's Årsmødefestival, juni 2016IM's Årsmødefestival, juni 2016
10.06.2016

Liv, leg og latter prægede Årsmødefestivalen

Godt 2000 festivaldeltagere oplevede en kæmpe familiefest på Mørkholt Strand Camping




’Han er her, når vi synger, han gir liv, leg og latter, Himmerigets skjulte skatte, og vi ser, at Gud er god’. Sådan sang en stor flok glade børn, forældre, unge og ældre imellem hinanden ved åbningsmødet på Årsmødefestivalen den 3.-5. juni på Mørkholt Strand Camping.

    Omkvædet fra sangen "I en stald ved Betlehem" (SoS 104) holdt til fulde, hvad det lovede. Årsmødet kom virkelig til at bære præg af "Fællesskab, der skal opleves", som var temaet for festivalen.

    Fra begyndelsen af åbningsmødet kunne det mærkes i svingende lovsang, store smil og en velkomst ved generalsekretær Jens Medom Madsen, der var lige så varm, som solen udenfor.

    "Velkommen til Årsmødefestival. Det bliver en fest, hvor vi skal være sammen om Guds ord, og det fantastiske vejr bliver overliggeren for denne weekend," annoncerede Jens Medom Madsen. Lidt efter blev store kurve med boller sendt rundt mellem stolerækkerne.

    "Vi er nødt til at deles om bollerne, og det er en pointe i denne weekend, at vi skal dele gode ting med hinanden. Når I deler bollen, finder I et mannakorn, som I nu kan læse for hinanden og på den måde dele Guds ord."

    Afslutningsvis havde Benjamin Hougaard, landsleder i IM-musik, en overraskelse i ærmet, inden alle forsvandt ud i miljøerne, der begyndte efter åbningsmødet.

    Han havde omskrevet "Salige vished" om til børnesprog, og det gav ny betydning til det, vi håber på.

Noget for enhver smag og alder

I løbet af weekenden var der noget for enhver smag og alder i de mere end 40 arrangementer i miljøerne: "Blå scene", "Fokus", "Liv & Tema", "Wildlife", "Slaraffenland" og "Markedspladsen".

    Markedspladsen var et nyt tiltag, som holdt til i et stort telt. Her var der mange spændende udstillinger og en scene i midten, hvor der var forskellige typer af indslag i løbet af weekenden. Der var også et kaffetelt, hvor man kunne få gratis kaffe og købe kage.

    Kaffemaskinerne havde svært at følge med de mange kaffehungrende festivaldeltagere, og lørdag eftermiddag var der lange køer, for Bibellæser-Ringen fejrede 50-års-fødselsdag med gratis kage og kaffe til alle. Effekten af kaffen og kagen var tydelig. Allevegne stod eller sad folk i det gode vejr og hyggede på tværs af alder.

    Køerne fortsatte lørdag aften, hvor godt 2000 festivaldeltagere stod i lange rækker for at komme ind til koncerten med Stuart Townend. Søndag var der næsten kø-lignende tilstande ved festgudstjenesten, da de nye medarbejdere i Indre Mission skulle præsenteres.

Læs også

Townend begejstrede hele IM-familien

Familiefest med besøg fra Bibelen

Fire IMU'ere hørte formands- og økonomiberetning

Børnefamilierne vil have noget ud af det

Missionshuset skal være mere end et mødemaskineri

Børn og juniorer fandt den røde tråd

Spred det gode budskab



Læs bladet her

Kommentarer


Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk
Følg vores aktiviteter

indremission.dk bruger cookies. Læs mere Acceptér