Følg IM Kontakt Støt arbejdet Giv en gave til Indre Mission
Indre Missions Tidende

30.11.2017

Rekord i antallet af unge på eSportscamp

Skrødstrup Efterskole var fyldt af unge, glade computerspillere i den sidste weekend af november




Unge strømmede til Skrødstrup Efterskole for at deltage i eSportscamp, som er et fællesprojekt mellem efterskolen og IMU.

    "Vi havde et rekordstort antal unge, næsten 60, der fik en forrygende weekend med fællesskab, Gud, computerspil, hygge og konkurrencer," fortæller viceforstanderen, Morten Bach Engholt, begejstret.

    Som sidste år har det store fokus været at skabe rammer for fællesskabet om at være kristen og spille computer.

    "Vores største håb er, at de her unge drenge tager hjem og har fået nye venner at spille sammen med. Venner, som har kristne værdier med sig i bagagen. Det er vigtigt, at de unge møder andre, som de kan være lige med og hygge sig med. Vi ønsker som ledere at være gode forbilleder for drengene og vise dem, hvilke værdier vi har, og give dem nogle at læne sig op ad i det at være gamer," forklarer viceforstanderen.

    "Al forkyndelsen er sket i et eSportsperspektiv med mange paralleller til den verden. Det er vigtigt, at vi taler gamernes sprog, så vi fanger dem lige der, hvor de er. I weekendens løb har vi hørt om, at præstationer ikke er alt, men at de valg, vi tager i vores korte levetid, har påvirkning i resten af vores liv. Vi har også hørt, at man skal vælge den rigtige holdkammerat. Jesus er den gode holdkammerat, som kan bære os igennem alt."

Kilde: Indre Missions Tidende



Læs bladet her

Kommentarer


Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk
Følg vores aktiviteter

indremission.dk bruger cookies. Læs mere Acceptér