Følg IM Kontakt Støt arbejdet Giv en gave til Indre Mission
Indre Missions Tidende

15.12.2017

"Udforsk livet" var en succes

Aarhus Bykirke arrangerede syv aftener om tro og kristendom. Det blev taget godt imod.




I løbet af efteråret har Aarhus Bykirke inviteret indenfor til pilotprojektet "Udforsk livet". Det blev til syv aftener om tro og kristendom, som særligt henvendte sig til mennesker, der forsøger at finde vej i at tro på Gud.

    "Min kone og jeg havde været på sommerlejr i England, hvor vi deltog i konceptet "Life Explored". Det fik vi meget ud af og tog derfor idéen med hjem til IM's lederteam for at høre, om det kunne tilpasses en dansk kontekst," fortæller Jakob Morthorst, der også har deltaget i projektet i Danmark.

    Aftenerne samlede 10-12 personer og begyndte med fællesspisning. Herefter fulgte videooplæg, bibeltekster og samtaler om aftenens tema.

    Ann-Sofie fra Randers hørte om konceptet gennem en tidligere studiekammerat. Hun er ikke vant til at komme i kirkelige sammenhænge, men tog alligevel med, fordi hun syntes, det lød spændende.

    "Det sociale samvær har været rigtig godt, og der har været plads til at rumme hinanden. Jeg har fået meget ud af samtalerne om livet, og jeg har fået øje på ting, jeg ikke før har tænkt på," forklarer hun.

    Hans-Ole Bækgaard, som er præst i Aarhus Bykirke, kan efter en evaluering i teamet bag "Udforsk livet" konstatere, at det var en succes.

    "Det er noget, vi gerne vil prøve igen. Der skal justeres lidt og foretages nogle forbedringer, men vi vil også prøve at udbrede det til resten af landet."

Kilde: Indre Missions Tidende



Læs bladet her

Kommentarer


Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk
Følg vores aktiviteter

indremission.dk bruger cookies. Læs mere Acceptér