Følg IM Kontakt Støt arbejdet Giv en gave til Indre Mission
Indre Missions Tidende

03.07.2015

Vi har brug for at blive vækket

Læs ny artikelserie om vækkelse




Hvis vi i Indre Mission ikke længere ser os selv som en vækkelsesbevægelse, har vi opgivet noget helt centralt i vores formål. Men fastholder vi, at vækkelse er en umistelig del af vores virke, må vi også være bevidste om, hvordan vi forstår det ind i vores tid.

    I hovedbestyrelsen har vi haft en åben og spændende drøftelse, som var spændt ud mellem to udsagn. På den ene side: "Vi bør afskaffe brugen af ordet vækkelse, for det giver ikke rigtig mening i vores tid", og på den anden side: "At droppe ordet vækkelse vil være at opgive noget helt væsentligt i vores arbejde." Denne og to følgende artikler hører til frugten af vores arbejde med emnet.

    Indre Missions formål er at virke til troslivets vækkelse. Sådan lyder det i § 1. Vi arbejder for at vække og bevare, eller som det har lydt siden 2006: Lede til Jesus - leve i Ham. Det er vigtigt, at vi tør tage livtag med de spørgsmål, som vores formål rejser.

Erfaring af vækkelse

Vi bruger ordet "vækkelse" på flere måder. Ofte tænker vi på de situationer, hvor mange mennesker er gået ind i troen på Jesus over en kort periode på en bestemt egn, eller hvor en hel folkegruppe har omvendt sig, eller hvor der skete en særlig begivenhed i en generation. Historisk set var disse "folkevækkelser" mere markante i de første 50 år af Indre Missions historie, end vi oplever det i dag. Dog kan vi tale om "bibelvækkelsen" i 1970'erne, som noget, der fik betydning i de følgende årtier, og som stadig sætter sig spor.

    Men hvor sker det i dag? Vi synes, det er sjældent. Der er vel nærmest en form for åndelig tørke. Det sker mere uden for landets grænser mod Øst (f.eks. i Kina og Sydkorea) og mod Syd (på det afrikanske kontinent). Og vel også oftere i andre kirkesamfund end de lutherske og dem, som ligger tæt på os i vækkelsestraditionen.

    Disse kendsgerninger kan skabe en stemning af mismod frem for frimodighed og missionsglød. Den glæde og fornyede energi, som det giver at opleve et andet menneske omvende sig og komme til tro på Jesus, udebliver. Det bliver noget, man kun læser om i Apostlenes Gerninger eller i gamle vækkelsesberetninger.

    Fastholder vi, at vores formål stadig er relevant og bestemmende for missionsarbejdet, så må vi indse, at vi har brug for et wake-up-call!

Vækkelse er ikke det normale

Hvis man ser på den gammeltestamentlige historie og vores danske kirkehistorie, er det tydeligt, at store folkevækkelser hører til undtagelserne. I Det Gamle Testamente møder vi det i få tilfælde, f.eks. ved kong Josias' reform og under Ezras og Nehemias' virke og i forbindelse med Jonas i Nineve.

    I de sidste 500 års danmarkshistorie har de store folkevækkelser primært fundet sted i forbindelse med reformationen i 1500-tallet, under den pietistiske periode i 1700-tallet og under de gudelige vækkelser fra ca. 1830-1910.

    I de fleste århundreder har normaltilstanden været langt mere hverdagsagtig. Eller sat lidt på spidsen: Vækkelser hører til undtagelserne, mens forfald og hård kamp for overlevelse er det normale.

    Men skal vi så læne os tilbage og afvente disse historiske folkevækkelser? Sker der slet ikke nogen form for vækkelse?

Vækkelse bibelsk forstået

Vi finder ikke selve ordet "vækkelse" i Bibelen, men dog sagen. Det handler om forskellen mellem åndelig søvn og levende tro. Altså om at vække nogen til live. Helt konkret tales der i forbindelse med dødeopvækkelser om, at de døde sover og skal vækkes. Eller at nogen er i en fysisk tilstand, hvor de er i dvale eller sover - og skal vækkes. Eller i overført betydning at sindet er fyldt eller præget af noget (f.eks. begær), som man skal vækkes fra.

    Ordet ligger i tråd med "at våge", som dermed også siger noget om vækkelse. Det er påfaldende, at ordet i Det Gamle Testamente fortrinsvis knyttes sammen med Gud, som våger over sit ord, sit folk m.v. for at fuldføre sin vilje og frelse. I Det Nye Testamente derimod er det Guds folk, som formanes til at våge - altså være bevidste om ikke at falde i (åndelig) søvn, at blive ført vild m.v., men holde ud og blive bevaret i en frelsende tro. Jesus siger direkte: "Våg derfor …" (Mark 13,35).

    Ordet har også relation til "at vågne". Det kan handle om den fysiske søvn, men oftere om netop den åndelige søvn og den deraf følgende risiko for at gå fortabt. Derfor skal du være parat, være opvakt. Paulus siger: "Vågn op, du som sover …" (Ef 5,14; se også Rom 13,11).

    Vækkelseskaldet og formaningen om ikke at sove og være ligegyldig lyder særligt i de sidste tider, det vil sige missionens tid indtil Kristi genkomst. Det kan nemlig være et spørgsmål om liv eller død (Åb 3,1f)! En dag kan det være for sent.

    Derfor må vækkelsesbudskabet lyde i enhver tid og til ethvert menneske. For det, som kan se vågent og levende ud i menneskers øjne, kan være sovende og dødt i Guds øjne. Det handler dybest set om evig frelse eller evig fortabelse.

Fire målgrupper

Vi har en tendens til at tænke, at vækkelse er noget, "de andre" har brug for - dem, som ikke kommer i kirke og missionshus. Men vækkelse er også relevant for os, som betragter os selv som troende (jf. IM's formål i § 1).

    Hvem har så brug for vækkelse? De følgende fire målgrupper har præget Indre Missions arbejde siden begyndelsen. De rummer alle fire en del af svaret, så de skal ikke ses som alternativer, og de må ikke spilles ud mod hinanden:

  • De, som ikke tror: Vækkelse handler primært om at forkynde evangeliet til udøbte og ikke-troende. Det sker ved evangelisation og udadrettede aktiviteter. Vægten må lægges på mission og den første del af vores formål om at lede til Jesus.
  • De, som er døbt, men ikke tror eller har en levende tro: Alt for mange i Danmark er nok døbte, men ved ikke, hvad det betyder. De tror ikke på Gud, som vi kender ham gennem Jesus. Som Vilhelm Beck udtrykte det: "De må vende tilbage til deres dåbs nåde!" Dette gælder både dem, som yderst sjældent gæster kirke og missionshus, og dem, der trofast møder op uge efter uge. De må vækkes op af søvnen, en død tro, og omvende sig, så de ser, hvad de allerede ejer i troen på Jesus og har fået givet i dåben, så det bliver til liv.
  • Alle, som er døbt, må omvendes: Uanset om man er døbt eller ej, kan man kun eje en sand frelsende tro, hvis man er omvendt. Hvis man har en afklaret, punktuel bevidstgørelse om sin omvendelse. Denne forkyndelsestradition går i vores sammenhæng primært tilbage til Christian Bartholdy, som ikke anså dåben og troen som tilstrækkelig uden en bevidst omvendelse. Den var en del af vækkelsen.
  • De, som er døbt og tror: I en evangelisk-luthersk tradition tales der om den daglige omvendelse, hvor man bekender sine synder og i tillid til Jesus søger tilgivelse og oprejsning til fornyet kristenliv hos ham. Denne helligelse som troende sker ikke kun én gang, men er en vedvarende kamp og renselse for at blive bevaret i en sund tro. Det handler om at blive vakt op fra åndelig søvn og ligegyldighed og i stedet leve årvågent for at nå det evige mål hos Gud.

Relevant og forståelig

Der er noget væsentligt at hente i de fire beskrivelser, når vi taler om vækkelse i dag. Dog finder jeg to forhold vigtige: For det første må vækkelsesforkyndelsen lyde relevant og forståeligt ind i nutiden og adressere situationen i dag (se f.eks. ’Jeg er - I er’. Mennesker, miljøer og mission af Michael Herbst). Ellers rammer vi ved siden af dem, vi vil nå med budskabet. Det vil jeg komme nærmere ind på i næste artikel.

    For det andet har jeg visse forbehold over for Bartholdys katagoriske teologi og praksis omkring omvendelsen (se mere i Christian Bartholdy. Vækkelseskristendom og dansk kirkeliv af Kurt E. Larsen). Vel gælder det for nogle, at de oplever en omvendelse og kan sætte et helt præcist tidspunkt på. Det er der intet galt i - og det sker glædeligvis også i dag! Men en sådan oplevelse på et bestemt klokkeslet må aldrig blive en betingelse for, at et menneske kan betragte sig selv som ret troende.

    Kravet om en bestemt omvendelsesoplevelse har desværre præget en del IM-forkyndelse siden midten af forrige århundrede - en forkyndelse, som dermed ikke altid har været helt evangelisk. (Fortsættes).

Hans-Ole Bækgaard er formand for Indre Mission og valgmenighedspræst i Aarhus Bykirke.

Artikelserie om IM og vækkelse

Siden 2006 har Indre Missions formål været: Lede til Jesus - leve i Ham. Men hvad blev der af det gode gamle ord "vækkelse"? Det har hovedbestyrelsen haft på dagsordenen, og IM's formand har gjort sig nogle overvejelser, som bringes i tre artikler, hvoraf dette er den første.



Læs bladet her

Kommentarer


Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk
Følg vores aktiviteter

indremission.dk bruger cookies. Læs mere Acceptér