Region Midt · Lissen Margård Bendix Jensen

Lissen Margård Bendix Jensen

Konsulent i DFS, materialer
Mølballe 1, Søften
8382 Hinnerup
T: 50568304

Lidt om mig selv

Er opvokset på en gård på Fyn. Menighedsarbejdet, og især det kristne børne- og ungdomsarbejde, har altid været en stor del af mit liv. Efter højere handelseksamen blev jeg konsulentmedhjælper i DFS, var på højskole, arbejdede i børnehaver, og i 1990 fik jeg læreruddannelsen fra Århus Seminarium, hvorefter jeg tog til København og har haft forskellige stillinger i DFS siden da.

I 2009 flyttede jeg til Søften v/Århus, og blev gift med Bjarne. Vi bor på landet, nyder naturen og kalven i stalden. Indimellem lykkes det mig at svinge malerpenslen og få lov at udstille mine billeder, hvis jeg da ikke har gang i den lokale juniorklub, byens ulvetime…. eller er i haven og nyder gæsterne, kaffen og sommerblomsterne.

Fokusområder

Materialeudvikling, ledersparring, undervisning

Jeg kan tilbyde

Materialesparring
Mangler du et godt bud på, hvordan man formidler Bibelen til børn og juniorer i dag, kan jeg hjælpe dig. Jeg udarbejder DFS-materialer til brug i legestuer, kirke-,  børne- og juniorklubber.  

Ledersparring 
Har du brug for at dele visioner og udfordringer med én i forhold til klubben, ja så kommer jeg gerne. Hvad drømmer du om - og hvordan kommer du derhen? Sparring, coach og praktisk vejledning - sammen kan vi gå vejen.

Undervisning af frivillige 
Hvordan laver vi kristent børnearbejde i dag? Hvordan møder vi børn og juniorer, og hvad tilbyder vi dem i vores kirke? Lav landets bedste klub lige der, hvor du bor...og husk, det skal være sjovt at være leder!
Udfordre mig - med det emne, du gerne vil undervises i - og jeg siger dig, om jeg har erfaringer og viden nok.   

Lederkursus 
Jeg afholder gerne unglederkurser og ny-leder-kurser og ønsker at hjælpe folk godt i gang med deres frivillige arbejde. Hvordan kommer man godt fra start, og hvilke opgaver er mine? Hvordan løser jeg udfordringerne og finder min plads i et allerede bestående lederteam?

Kurser til lejre og klubbrug - kurser til dig, der er ny.

Ledelse af frivillige 
Hvordan passer vi på vores frivillige i kirke og missionshus? Hvordan ser vi dem og hvilke udfordringer lader vi dem få? Et oplagt emne til et menighedsråd, samfundsbestyrelse eller kredsbestyrelse.

Familiemøder med forkyndelse til både børn og voksne 
Bibelen er fuld af gode beretninger - og ""Messy-Church-konceptet"" kan gøre både store og små aktive til sådanne aftner. Alle har vi noget at bidrage med og når vi selv er aktive, husker vi det bedre. Lad os ""lege"" Jesus ind i børn, juniorer og voksne - for vi har alle brug for ham og brug for lidt fest og farver.   

Forkyndende møder 
Jesus til næste generationer. Hvordan får vi en snak om Børn, Bøn, Bibel og Bedsteforældre i hjem og kirke? Jeg kommer gerne til en samfundsaften eller til kirkens ældremøde... - og jeg er mere end klar, hvis du samler en flok dåbsforældre.

Børn og kirke 
Hvordan får vi børnene til at føle sig godt tilpas i vores kirke? Hvilke tilbud har vi og hvad kan vi gøre med de ressourcer, der pt er vores? Lad os sætte en aften sammen og lad mig bl.a. vise dig Forlagsgruppen Lohses gode tilbud til dette brug.

Dukketeater - i klub og på gaden 
Dukker får folk til at standse op. De kan finde på, hvad som helst, mens de formidler vigtige budskaber. De er et vigtigt redskab til forkyndelsen blandt små og store. Sig til - for jeg er klar med dukkerne: Henrik og Anna - og et hav af dukketeaterstykker, der er lige til at gå til. Dukketeater.... - du vil elske det, når du har lært, hvordan dukkerne bruges!

Messy Church 
Lad børn og deres voksne mødes om Bibelens ord. Et koncept som DFS har fået fra England, og som virker i Danmark; spisning, aktiviteter, bibelfortælling, opbygning af netværker og relationer. Få et glimt af en lokal Ulvetime i din region. 

Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk

Persondatapolitik
Følg vores aktiviteter
Få vores nyhedsmail med: