Besøg af Solopgangen

08.12.2017

Besøg af Solopgangen

Gud sendte mig en personlig adventshilsen på en løbetur




Det er mandag, dagen efter 1. søndag i advent. Klokken er ca. 8.00, og jeg har besluttet mig for at løbe en tur langs Lillebælt. Det er stadig halvmørkt denne frostklare morgen. Solen har endnu ikke vist sig i horisonten. Men den er på vej. Den smykker morgenhimlen med årstidens mest vidunderlige farver - violette, blå og orange. Først lægger jeg ikke mærke til det. For indvendig er jeg grå og trist. Jeg er ikke tilfreds med mig selv. Jeg er langtfra fornøjet med relationen til min Herre og Frelser, og det er alt sammen helt min egen skyld! Jeg har brug for omvendelse, fornyelse og nyt liv.

Lige i hjertekulen

Da jeg kommer ned til Lillebælt, ser jeg Fyn på den anden side. Højest ligger Røjleskov Kirke. Den ligger der som en smuk mørk silhuet foran den smukke morgenhimmel. Og netop da sker det! Mens jeg løber, dukker solen op i horisonten med sin varme og sit vidunderlige lys! Den lyser og varmer helt ind i min sjæl. Jeg mærker, at solopgangen jager skyggerne på flugt. Mens jeg løber i dette himmelske skue, fornemmer jeg, at Gud sender mig en personlig adventshilsen, som rammer mig lige i hjertekulen. En hilsen med en af adventsteksterne - fra Zakarias' lovsang om kongen, der kommer. Om Jesus – "solopgangen fra det høje vil besøge os for at lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge" (Luk 1,78-79).

Dem vi er når ingen andre ser på

Og det er jo, hvad advent handler om: Kongen og Frelseren kommer og oplyser vores mørke. Han kaster først af alt nådens og kærlighedens lys ind i vores sind. Han spreder mørket og gennemstrømmer os med sin kærlighed og barmhjertighed, så vi igen bliver Guds taknemmelige børn.

    "Solopgangen fra det høje" – hvor jeg dog elsker det udtryk - kaster sit hellige lys ind over alt det i vores sind, som ikke tåler dagens lys. Tanker og handlinger vi skammer os over. Sådan som vi virkelig er, når ingen andre ser på. Valg og prioriteringer som ødelægger og lammer vort samliv med ham og ruinerer relationen til vores medmenneske.  

    For det er jo også det, adventstiden drejer sig om. En slags "minifaste", hvor vi angrer og omvender os, så evangeliets klare lys på ny vinder kraft og styrke i vores formørkede sind. En tid, hvor vi med forventning og taknemmelighed i hjerterne kan byde Frelseren velkommen.

    Glædelig advent!

Johan Schmidt Larsen bor i Fredericia og er fritidsforkynder og redaktør af FilmogTro.dk.

Kilde: Indre Missions Tidende



Kommentarer


Tidligere artikler

03.11.2017

Vælg langsomheden og stilheden

At tage på retræte er ikke en flugt fra virkeligheden, men en mulighed for at...[mere]


27.10.2017

En gammel bibel gør ingen nytte på en hylde

Vores arvegods fra Gud skal ikke stå til pynt, men tages i brug[mere]


20.10.2017

Hver tid har sine bekymringer

Erfaringen har lært os, at vi ikke behøver bekymre os så meget. Men...[mere]


13.10.2017

Tynd i toppen

Forfængeligheden er ramt, men jeg prøver at tage det pænt[mere]


06.10.2017

Hverdagsforbrydere

En pendler må kæmpe hårdt for den gode plads[mere]


Viser resultater 11 til 15 af 260
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk

Persondatapolitik
Følg vores aktiviteter
Få vores nyhedsmail med: