Jeg er perfekt

12.01.2018

Jeg er perfekt

Jeg er Guds gave til menneskeheden. Og det er du også




Vi lever i en verden, hvor det perfekte er blevet det normale. Alt handler i dag om at være perfekt. Man skal være den stærkeste, smukkeste, klogeste og den bedste til at danse. Derudover skal man selvfølgelig kunne lave gourmetmad, gå i den nyeste mode, følge med i nyhederne samt have et pletfrit hjem. Lever man ikke op til alt det, har man fejlet.

    Vi halser derfor fra den ene opgave til den næste, fra arbejde til fitnesscenteret og børnehaven, fra indkøbscenteret til bestyrelsesmødet i den lokale sportsklub. Og kan man nå at få sovet 6-7 timer om natten, bliver det ikke bedre.

    Hvorfor har vi så travlt? Fordi vi skal leve op til samfundets forventninger om det perfekte liv.

I Guds billede

Selvom jeg ikke vil være ved det, må jeg erkende, at jeg er bange for at fejle. Dagligt bliver jeg konfronteret med denne frygt, når jeg ikke lever op til min forestilling om det perfekte liv.

    Men hov, vent lige lidt – hvordan kan jeg tænke om mig selv, at jeg er Guds gave til menneskeheden, når jeg igen og igen fejler?

    Fordi Bibelen fortæller mig, at jeg er det. Jeg er "underfuldt skabt" (Sl 139,14) i "Guds billede" (1 Mos 1,26-27), og det er der ikke nogen, der kan tage fra mig, hvor meget jeg end mislykkes med mit liv. Når jeg lader det, at jeg er skabt perfekt, blive grundlaget for mit liv, betyder det knap så meget, at jeg hver dag fejler med projekt 'perfekt liv'.

Det gælder alle

Men det her handler ikke bare om mig. Det handler også om kassedamen i Netto, om den hjemløse nede på hjørnet, om direktøren, og det handler om dig. Alle er vi skabt, lige som Gud ønskede, vi skal være.

    Jeg vil derfor gå ud og fejle, for det ændrer ikke på, at jeg er den perfekte udgave af mig. Tør du være med?

Nikolai Meyer Olesen er ungdomskonsulent i Indre Mission.

Artiklen er en let bearbejdet udgave af en artikel fra jesusnet.dk.

 

 



Kommentarer


Tidligere artikler

10.11.2017

Aldeles ikke

Frihed fra loven betyder ikke frihed fra færdselsloven[mere]


03.11.2017

Vælg langsomheden og stilheden

At tage på retræte er ikke en flugt fra virkeligheden, men en mulighed for at...[mere]


27.10.2017

En gammel bibel gør ingen nytte på en hylde

Vores arvegods fra Gud skal ikke stå til pynt, men tages i brug[mere]


20.10.2017

Hver tid har sine bekymringer

Erfaringen har lært os, at vi ikke behøver bekymre os så meget. Men...[mere]


13.10.2017

Tynd i toppen

Forfængeligheden er ramt, men jeg prøver at tage det pænt[mere]


Viser resultater 11 til 15 af 261
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter
Få vores nyhedsmail med: