Helligånden hjælper os til at smage friheden

PRÆDIKEN: Åbner vi os for Guds ånd, åbner vi os også

for, at der er store mysterier, som gavner os

Det er udmattende og opslidende at ligge i mørket og ikke kunne finde hvile eller afklaring på det, der plager én. Anstrengelserne for at komme ud af mørket, ud i lyset, kan blive krampagtige og nogle gange forgæves. Det kender de fleste småbørnsfamilier alt til. Nikodemus gør klogt i at henvende sig direkte til ham, som selv er lyset.

    Han kan se, at Jesus er noget særligt. Jesus har kort tid forinden gjort vand til vin og bebudet, at han vil rive jødernes tempel ned og rejse det igen på tre dage. Det er ikke småting! Der er et særligt lys i de ting, Jesus gør og siger, som Nikodemus må undersøge nærmere. Ingen kan gøre de tegn på Guds herlighed uden Guds medvirken.

En ikke-synlig forvandling

Det er tydelige tegn på Guds riges nærvær, Nikodemus har oplevet, men Jesus trumfer ved at pointere, at Guds rige først ses, hvis man fødes igen. Ikke en fysisk fødsel, men ved vand og Helligånden. Livet begynder før fødslen, men ved fødslen bliver det konkret og synligt for verden. Der må ske en forvandling, for at det Guds rige, som Jesus viser og bringer med sig, kan ses og forstås. Det handler om dåb.

    Som barn lærte jeg at synge »Blæsten kan man ikke få at se«, men der er tydelige tegn på, at blæsten findes og virker i verden. Træerne svajer, bladene hvirvler rundt og der kommer bølger på vandet. På samme måde som vinden ikke kan begribes med det blotte øje, men kun bevidnes, kan et menneske, der er født ved vand og Helligånd, altså døbt, kun bevidnes eller ses, men ikke forstås til bunds af andre, der ikke er døbt og har modtaget Helligånden.

Indgangen til Guds rige

Dåben og genfødelsen ved vand og ånd er indgangen til alt det, som Gud vil vise og fortælle os. Ved dåben bliver vi en del af Gudsfolk, et fællesskab som må kalde universets skaber for far, og som lever i indbyrdes kærlighed til hinanden og verden omkring os. Et lys, der skinner i mørket og i kraft af fællesskabets Herre og det, han har gjort. At fællesskabet er der, er synligt for enhver. Hvad det går ud på, kræver fordybelse.

Helligånden viser os kærligt og blidt, at alting er gjort nyt

    Nikodemus er en interessant skikkelse og et eksempel på, hvordan vi kan opleve troen. Vi forstår ikke altid helt, hvad Jesus gør og mener, men vi kommer til ham, også om natten, med vores tanker. Hvornår vil Jesus dog vise sin magt og helbrede vores sind og legemer? Hvorfor rammes vi af modgang, smerte og forfølgelse? Vi ser noget i Jesus, vi gerne vil have mere af, men står indimellem gådefulde tilbage. Det er de gåder, vi må tage ved hornene og søge at forstå.

Ophøjelsen er nødvendig

Engang vandrede jøderne i ørkenen og blev angrebet af giftige slanger, men de kunne redde livet ved at se på kobberslangen, som Moses ophøjede på en stang. På samme måde er Jesus blevet den, vi må se på, så vi kan blive frelst fra giften i vores liv. En gift, som kan beskrives med ordet synd. Synd betyder adskillelse og betegner den dødbringende gift, der skiller os fra livet hos Gud, og som ødelægger livet imellem os.

    Derfor blev Jesus ophøjet på korset. Vores ondskab og dårligdomme tog han på sig. Ligesom Moses ophøjede en slange i ørkenen, blev Jesus Kristus ophøjet for at give evigt liv til de, der tror på ham. Et evigt liv, der begynder nu, hvor Helligånden kærligt og blidt viser os, at alting er gjort nyt. Vi må kalde Gud for far og bede ham tage vores byrder fra os. Smagen af nederlag, skam og skyld er skiftet ud med festlig sødme og fred, som vi fejrer ved nadveren.

    Her hjælper Helligånden os til at smage og se den fred og frihed, vi er blevet givet. Her kan vi helt konkret tage det ind i vores liv, som vi har fået ved Jesu død. Nadveren er mere end brød og vin. Ånden gør det til kød og blod, kraft og liv. Åbner vi os for Guds ånd, åbner vi os også for, at der er store mysterier, som gavner os.

    Udefra set bliver dåb og nadver nogle gange beskrevet som »lidt vand i håret« og »det der tørre brød og saft«. Det er det også. Men ved Helligånden kan vi frimodigt ophøje det til Guds gaver til os, som minder os om, at der er en anden, der gør det nødvendige for os. Jesus Kristus blev ophøjet, for at give os evigt liv. Lad os fylde os med Helligånden, der gør det troværdigt!

Evangelieteksten til Trinitatis søndag er fra Joh 3,1-15. Læs den online hos Bibelselskabet.

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Seneste artikler
500 konfirmander gik i Jesus' fodspor
Otto var én af konfirmanderne, der deltog i påskevandringen ud fra missionshuset Bethesda. Efterfølgende er han blevet endnu mere bevidst om, at det…
Det gavner fællesskabet at man ikke altid går i takt
Vi skal ikke se uenighed som en trussel mod sammenholdet, men som en mulighed for at udvikle et endnu stærkere fællesskab, siger brobygger og debattør…
Vi skal huske på at vi kan tage fejl
For Filip Bangura Fyhn, der er landsleder for IMU, er det vigtigt, at der er plads til forskelligheder og nuancer i de kristne fællesskaber, uden at…

Annoncer