Da Josephine mærkede Jesus' kærlighed første gang

Josephine mødte en accept på sommerlejrene på Lyngsbo, der bidrog til, at hun i dag er kristen

Josephine vidste ikke, at der var noget, som hed IMU, indtil nogle ledere på 710-lejren fortalte hende det. Derefter troppede hun op i IMU i Børkop.

Det er kommet til at betyde alt for Josephine Ladegaard at komme i IMU i Børkop ved Vejle.

    »Vi er meget forskellige mennesker, men når vi sætter os i sofaen i IMU, så er det, som om vi smelter sammen til et fællesskab, hvor der er så meget accept. Jeg kan være mig selv med alt, hvad det indbefatter, og stille alle spørgsmål, jeg har til den kristne tro. Det er bedre end at være hjemme,« understreger Josephine, der er 19 år.

    Hun sammenligner atmosfæren i IMU med den, hun mødte på sommerlejrene på Lyngsbolejren ved Fredericia. De bidrog til, at hun begyndte at tro på Jesus.

    Josephines bekendtskab med Lyngsbo begyndte, da hun gik i legestue. Én af lederne henviste hende til den årlige sommerlejr, og det er siden blevet en tilbagevendende sommeraktivitet for Josephine.

    »Jeg blev ved med at komme, for jeg følte mig accepteret. Jeg kunne komme, som jeg var,« fortæller Josephine, der som teenager begyndte at tænke over, at sommerlejrene var mere end et hyggeligt, socialt fællesskab.

    »Jeg lyttede mere efter i bibeltimerne, og jeg opdagede, at der fandtes en mand, der hed Jesus. Og der var faktisk en grund til, at lederne tog på lejr. Der var noget, de ville fortælle.«

Hun tudede af glæde

Josephine kom med på teenlejre på Lyngsbo. De går under navnet »710-lejr« og foregår tre gange om året for teenagere, der går i syvende til tiende klasse. Hun lærte mere om, hvad kristendommen står for.

    »Jeg fandt ud af, at Jesus var en fantastisk mand. Det gik op for mig, at der var én, som havde skabt mig, fordi han elskede mig,« forklarer Josephine.

    »På det tidspunkt var jeg ikke sådan rigtig troende, for det betød ikke så meget for mig.«

    En lovsangsaften på en teenlejr ændrede totalt hendes opfattelse.

    »Vi stod og sang lovsang, og lige pludselig begyndte jeg at tude. Ikke fordi jeg var ked af det, men fordi jeg var så glad. Jeg følte mig gennemstrømmet af en virkelig stor glæde. Nogle ledere fortalte mig senere, at det var Helligånden, der havde fyldt mig med glæde og kærlighed til Jesus,« fortæller Josephine.

    »Det er det øjeblik, jeg holder fast i, når jeg tænker på, hvornår jeg begyndte at tro på Jesus. Det var der, jeg mærkede hans kærlighed.«

    Josephine oplevede det lidt svært at holde fast i troen, for teenlejrene var hendes kristne fællesskab og det sted, hvor hun hørte en forkyndelse af Jesus. Et år i udlandet efter niende klasse gjorde det heller ikke nemmere. Derefter begyndte hun i gymnasiet, og hun blev leder på en sommerlejr på Lyngsbo. Nogle af de andre ledere spurgte hende, hvorfor hun ikke kom i IMU.

    »Jeg vidste ikke, at der var noget, som hed IMU,« siger hun. Ikke længe efter troppede Josephine op i IMU i Børkop.

Hendes liv er forandret

Nu går Josephine i 2. g på Rosborg Gymnasium i Vejle, og derudover er hendes hverdag præget af IMU, ligesom hun kommer til »Revel«, der er gudstjenester for unge.

    »Jeg tror på, at Gud har skabt mig, og at han elsker mig ubegrænset. Jeg er vild med det billede, der er af ham i Bibelen som en far, der løber sin fortabte søn i møde. Jesus har frelst mig, men jeg har svært ved at forstå det med at følge efter Jesus. Men jeg tror, at jeg gennem IMU kommer tættere på en forståelse. Måske er det ikke noget, jeg behøver at forstå, men bare skal tro på,« funderer hun.

Jesus har frelstmig, men jeg har sværtved at forstå det medat følge efter Jesus. Menjeg tror, at jeg gennemIMU kommer tætterepå en forståelse.

    Josephine kommer ind på Jesus’ kærlighed, som hun oplevede til lovsangsaftenen på teenlejren.

    »Jeg tror ikke, at jeg har fattet, hvor stor den er,« fortæller Josephine.

    »Jeg oplever, at jeg er omgivet af den kærlighed, uanset om jeg er i IMU, går en tur på stranden eller spiller banko. Det gør mig tryg, at jeg aldrig er alene. Den kærlighed har ændret mit syn på mennesker, og jeg er begyndt at tænke på, hvordan jeg kan give den videre.«

    Hun tænker på vennerne på gymnasiet.

    »Jeg ville virkelig gerne, om de mødte den kærlighed og det fællesskab, som jeg kender,« siger Josephine og stopper lidt op.

    »Jeg føler mig så elsket, og jeg ville ønske, at jeg bare kunne snakke løs om det, men der er ligesom noget inden i mig, som er bange for at dele ud af det. Så det er noget, jeg skal tage mig mod til.«

Leder på Lyngsbo

Josephine trives som leder på sommerlejre og 710-lejre på Lyngsbo.

    »Jeg forsøger at gøre alt det, jeg kan, for at børn, der har den samme baggrund som mig, får en oplevelse af Guds kærlighed, som jeg selv fik,« forklarer Josephine, der betragter lederopgaven som en form for uddannelse.

    »Jeg oplever ikke, at jeg har lige så meget at give ud af som ledere, der er opvokset i et kristent hjem og har gået i børneog teenklub. Så jeg vil gerne lære mere om Jesus, og hvordan jeg kan fortælle andre om ham.«

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Seneste artikler
500 konfirmander gik i Jesus' fodspor
Otto var én af konfirmanderne, der deltog i påskevandringen ud fra missionshuset Bethesda. Efterfølgende er han blevet endnu mere bevidst om, at det…
Det gavner fællesskabet at man ikke altid går i takt
Vi skal ikke se uenighed som en trussel mod sammenholdet, men som en mulighed for at udvikle et endnu stærkere fællesskab, siger brobygger og debattør…
Vi skal huske på at vi kan tage fejl
For Filip Bangura Fyhn, der er landsleder for IMU, er det vigtigt, at der er plads til forskelligheder og nuancer i de kristne fællesskaber, uden at…

Annoncer