Fra Rigets forhal

Midt i al larm og desperation må vi lægge vores byrder over på ham, som har omsorg for os

Forhallen til Rigshospitalet er et uoverskueligt sted med trafik ind og ud ad døren.

    Mit ærinde i København havde været et helt andet, men min kammerat, som var med, skulle besøge grønlandske venner, som var blevet fløjet til det store sygehus. Familiens mor var indlagt med fremskreden lymfekræft. Alt håb syntes ude.

Vi bad en bøn

Da min ven havde været oppe på etagen for at besøge den syge og hendes familie, kom han ned i den kaotiske forhal sammen med den syges ægtemand. Stemningen var mere end trykket. På sygestuen lå den stakkels kvinde ubevægelig i sin seng, og det gik kun én vej. Det eneste, vi kunne gøre, var at bede en bøn for hende og familien.

   Det ville manden gerne, og lidt efter sad vi på de høje, vakkelvorne barstole, som forhallen har så mange af. Det akavede møblement var som et billede på hele den vakkelvorne situation. Vi holdt hinanden i hænderne og bad Gud om en usandsynlig helbredelse.

Bønnen gav håb

Efter bønnen havde den grønlandske mand tydeligvis fået et håb. Gad vide, om mit eget håb kunne registreres af nogen? Men nogle dage senere havde kvinden fået det mærkbart bedre.

   Da vi hørte det, blev jeg forvirret, måske endda småskeptisk. Men naturligvis også glad. Kvindens mand sagde: »Det var, som om der skete noget den dag, vi bad. Fra da af fik hun det bedre.«

   Flere overraskende meldinger løb ind. Og efter nogle måneder kom den utrolige besked: Kvinden var helt rask og kunne vende hjem til Grønland og genoptage sit arbejde som lærer. Vi var målløse og taknemmelige.

Mægtig og kærlig

Der er sammenhæng i de tekster, vi hører i kirken. Vi har for nylig holdt jul og fejret Jesu komme. Nu i tiden efter julen får vi skildret, hvem Jesus er, og hvad han vil. På den måde får vi en introduktion til, hvorfor han er kommet til verden.

   De seneste søndage har vi hørt, hvad andre sagde om ham, allerede mens han var ganske lille. Vi har fået et glimt af ham som barn i templet, 12 år gammel. Og sidste søndag hørte vi om hans første under, da han gjorde de 600 liter vand til vin ved brylluppet i Kana.

   Allerede nu er det tydeligt for os, at det er noget godt, Jesus vil. Gud er kommet ned i øjenhøjde med os, for at vise os godhed og kærlighed. Han har uanede kræfter, og han bruger dem kærligt. Ja han er så god og så mægtig, at det ikke er til at forstå. Men sådan er han.

Jesus vil

I dagens tekst får vi lov at gå videre sammen med ham. Jesus har holdt sin første store tale. Det er bjergprædikenen, og en stor folkemængde har lyttet til ham.

Gud har uanede kræfter, og han bruger dem kærligt

   I talen har han lært dem at bede Fadervor – ikke en lang, indviklet remse, men en ukompliceret bøn, fuld af nærhed og tiltro til Gud. En bøn for alle Guds børn, hvor vi lægger hele vores liv åbent frem for Gud og beder ham om at gribe ind i den tilværelse, han har givet os.

   Beretningerne om den spedalske og den troende officer, som begge opsøger Jesus, er meget opmuntrende. Begge er tydeligvis sikre på, at Jesus har magt til at gribe ind i verdens gang. Derfor beder de med håb, i bevidsthed om deres egen magtesløshed: »Herre, hvis du vil, kan du gøre mig ren,« og »sig blot et ord, så vil min tjener blive helbredt«.

   På den måde afleverer de hele deres vakkelvorne situation til Jesus. Og de bliver ikke skuffede. Jesus vil, og han bruger sin magt.

Forhallen til Riget

Vi lever i forhallen til Guds Rige. Det er et kaotisk sted, svært at overskue, og fuldt af forvirring og modløshed. Men midt i al larm og desperation må vi lægge vores byrder over på Gud, som har al magt, og som har omsorg for os. Det må give os håb og mod til at dele vores største problemer med ham.

   Vi får ikke en helbredelse at se hver gang. Det er tungt, og så må vi trøste os med, at et kristent menneske ikke lever sit liv i et tomrum, uden håb og uden Gud i verden. Vi lever i forhallen til Riget. Snart vil Jesus slå dørene op, ikke til et sygehus, men til sit evige rige, hvor død, sorg og pine ikke skal være mere. Så lad os kaste al vores bekymring på ham, for han har omsorg for os.
 

Evangelieteksten til 3. søndag efter helligtrekonger er fra Matt 8, 1-13. Læs den online hos Bibelselskabet.

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Seneste artikler
500 konfirmander gik i Jesus' fodspor
Otto var én af konfirmanderne, der deltog i påskevandringen ud fra missionshuset Bethesda. Efterfølgende er han blevet endnu mere bevidst om, at det…
Det gavner fællesskabet at man ikke altid går i takt
Vi skal ikke se uenighed som en trussel mod sammenholdet, men som en mulighed for at udvikle et endnu stærkere fællesskab, siger brobygger og debattør…
Vi skal huske på at vi kan tage fejl
For Filip Bangura Fyhn, der er landsleder for IMU, er det vigtigt, at der er plads til forskelligheder og nuancer i de kristne fællesskaber, uden at…

Annoncer