Over halvvejs i fasten begynder vi så småt at kunne ane påskens lys og glæde forude. Fasten er tid til kamp, fordybelse og bod. Elementer som er en del af menneskelivet, og som nu får øget opmærksomhed. Ikke sådan at vi resten af kirkeåret skøjter hen over livets kampe eller nægter at bede om tilgivelse for vores synder og i øvrigt slet ikke går i dybden med noget som helst. Slet ikke. Men nu stiller vi skarpt på disse ting.
Kampen med os selv og livet i fællesskab med Gud og andre mennesker. Fordybelsen i hvad livets dybe sammenhæng er. Boden, der må gøres, for at vi kan genfinde vores plads i livet igen og igen. Vi har alle sammen brug for tilgivelse og for at vide, at vi gør ting forkert, og at vi forsømmer noget i vores liv. Men vi har også en himmelsk far, der elsker os og genindsætter os i livet, når vi lader ham komme til.
Et glædeligt budskab
Og her, midt i denne alvorlige tid på kirkeåret og i forberedelsen til påsken, træder Guds engel Gabriel ind »med et hilsæl, som skrækker, skønt det fryder«, for nu at citere Thomas Kingos storslåede gendigtning af bebudelsen om undfangelsen (Nu kom der bud fra englekor, DDS nr. 71).
Der er på én gang noget frygtindgydende og overstrømmende vidunderligt ved det, han fortæller den unge Maria. Gabriel træder ind i hendes liv med et budskab, hun ikke havde regnet med, og han træder ind i vores liv med et budskab, vi trænger til.
Gud bliver det, han ikke kan
Det guddommelige har efterhånden ikke særlig stor betydning på vores breddegrader. Det er noget gammelt vås, siger nogen. Det er overtro, siger andre. Da Jesus blev undfanget og senere født, var man anderledes indstillet på det guddommelige i livet. Grækerne havde deres guder. Romerne havde Mars, Pluto, Ceres, Venus osv.
Og hvis der var noget, guderne ikke kunne, var det at blive menneske. De kunne måske se ud som et menneske eller lade, som om de var mennesker og gå på jorden, men en gud kunne aldrig blive menneske.
Nu er der bare det, at Gud er Gud og ikke som andre. For Gud er intet umuligt. Heller ikke at blive menneske. Han blev født som et menneske, døbt, fristet og prøvet i alle ting for at være med os alle dage indtil verdens ende. Også de dage, der er fulde af kamp, hvor vi fordyber os og gør bod. Han blev som en af os for at hjælpe os. Det er et glædeligt budskab, at mens verdens riger kommer og forsvinder, er og bliver Gud den samme – vores trofaste hjælper.
Riget uden ende
I Jesus blev Gud en af os og gav os en ny virkelighed. Han kender os, vores muligheder og begrænsninger og har givet os et sted, vi kan stå, selvom vi gang på gang kan rystes og blive usikre. Livet er langt på vej en kamp, også på vores breddegrader.
Som samfund har vi overflod af ressourcer, men alligevel kender vi til kamp. Kampen for at få hverdagen til at nå sammen. Kampen for at opdrage vores børn rigtigt. Kampen med vores egne idéer om, hvad vi er værd, og hvem vi er og ikke er. Kampen mod fristelser, der i sandhed kan være nok af. Fristelsen til dovenskab, modløshed, ligegyldighed. Fristelsen til overforbrug, fråseri og dyrkelse af os selv fremfor det fællesskab, vi er skabt til.
De daglige kampe kan glide i baggrunden og tage plads som rutiner, men det rige uden ende, Jesus inviterede til, da han først var født og vokset op, har også plads til os, der kæmper og fejler.
Vi er skabt og befriet til at tage kampene op med det, der nu engang skal kæmpes med i vores liv. Det kan ikke »bare være lige meget«, hvordan vi har det. Fastetiden er 40 dage, ligesom Jesus fastede i ørkenen i 40 dage og kæmpede. Han stod det igennem for at begynde sin mission om at fortælle vidt og bredt om det fællesskab, Gud ønsker med os.
Undfangelsen i os
For at kunne det måtte han blive én af os. Undfanget og født til et liv med kampe. Fordi han har kæmpet og lært os den dybe sammenhæng i livet, kan han også plante og undfange det håb i os: Uanset hvad vi kæmper med, er intet umuligt for Gud.
Jesus Kristus rækker os tilgivelse for det utilgivelige og håb, der trodser vores vilkår. Han kæmper for os og er den dybe sammenhæng, vi må råbe og bede til. Han møder os i øjenhøjde og forbarmer sig over os. Glædelig fastetid!
Evangelieteksten til Mariæ bebudelses dag er fra Luk. 1, 26-38. Læs den online hos Bibelselskabet.