Gang på gang griber Jesus ind og hjælper sine disciple. Hans kærlighed er en kærlighed, der overrasker.
Det ser Jørgen Bloch et tydeligt eksempel på i evangelieteksten om bryllupsfesten i Kana. Jesus var inviteret med til festen, men på et tidspunkt opstod der det problem, at der manglede vin.
»Her ser vi, at Jesus ofte handler anderledes, end mennesker tænker. Ved sådan en fest serverede man normalt den bedste vin først og derefter den ringere. Men Jesus vender op og ned på det hele og serverer det allerbedste til sidst, da han forvandler vand til vin,« fortæller Jørgen, der bor i Randers og er missionær i Indre Mission.
Det bedste til sidst
Når Jesus greb ind og forvandlede vand til vin, var det et udtryk for hans kærlighed. Det var også et udtryk for hans kærlighed, at den vin, han lavede, var den allerbedste vin. Jørgen peger på, at Jesus ikke greb ind med det samme, men han gjorde det på det tidspunkt, han fandt bedst.
»Da han endelig greb ind, kom han med den allerbedste vin. Sådan er det i Guds rige. Det bedste kommer til sidst! Vi kan let tænke, at det kun bliver ringere og ringere med verden. Sådan snakkede mine bedsteforældre. De oplevede, at verden var blevet ringere, end da de var unge. Folk i min generation kan i dag også snakke på samme måde. Men i Guds rige er det modsat. I Guds rige kommer det bedste til sidst. Selv om vi oplever, at vores krop ældes og går til grunde, så kan vi i troen erfare mere og mere af Guds kærlighed til os,« siger Jørgen.
En langt større glæde
Missionæren peger på Maria, der i evangelieteksten fortæller Jesus, at der ikke er mere vin. Jesus spørger hende, hvad hun vil, og svarer hende, at hans time endnu ikke er kommet.
»Hvad Maria havde forventet, ved vi ikke. Men den måde, Jesus afviser hende på, kan have givet et skår i hendes glæde. Men det er værd at lægge mærke til, at hun bare lægger sagen frem for Jesus. Hun fortæller, hvordan situationen ser ud, og derefter går hun hen og siger til tjenerne, at de skal gøre, som Jesus siger. Hun aner ikke, hvad han vil gøre, men hun er overbevist om, at Jesus har hørt hende, også selv om han svarede hende, som han gjorde,« forklarer Jørgen.
»Nogle gange kan vi opleve, at vi til at begynde med bliver skuffede, men senere kan vi erfare, at Jesus leder os ind i en glæde, der er langt større end det, vi egentlig bad ham om. Vi må på samme måde lægge vores problemer frem for Jesus. Nogle gange får vi et svar, vi ikke venter. Men vi må vide, at Gud tager hånd om det, og så sker det ofte, at vi bagefter tænker: Nå, det var sådan, han ville løse problemet!«
Han har omsorg
Beretningen om brylluppet i Kana taler stærkt om, hvordan Jesus forholder sig til hverdagens problemer.
»Både i denne beretning og i alt, hvad der i øvrigt fortælles os om Jesus, får vi et stærkt signal om, hvordan Jesus tager sig af de små problemer, vi kan møde her i livet. Set i et større perspektiv var dét at løbe tør for vin jo et mindre problem. Men Jesus bekymrer sig for alt i vores liv. Han har omsorg for både småt og stort. For mig er det et stærkt vidnesbyrd om, at når Jesus siger, at vi må komme til ham med alt, så betyder det virkelig, at vi må lægge alt over til ham,« understreger missionæren.
Jørgen understreger, at Jesus interesserer sig for hele livet.
»For mig står Jesus for glæde. Jeg har aldrig set ham som nogen mørkemand. Der, hvor Jesus er, er glæden, og at leve sammen med ham er glæde. Vi kan se frem til, at vi skal være sammen med ham på den nye jord. Det bliver en uendelig fest, men vel at mærke ikke en fest, der går i tomgang, sådan som fester her på jorden kan gøre det. Det bliver en fest, der overstiger alt andet.«
Evangelieteksten til 2. søndag efter helligtrekonger er fra Joh. 2, 1-11. Læs den online hos Bibelselskabet.
