Kaldet til at vidne

SYNSPUNKT: Vi har alle sammen et kald til at pege hen mod Kristus i alt, hvad vi gør

Lad mig tegne et billede for dig: Det er mandag. Det er hårdt at være i gang efter weekenden. Jeg er mødt i skole til undervisning i almen dannelse, hvor dagens emne er kristendom. Jeg har ingen forventninger og vil hellere ligge under min dyne. Vores lektier til i dag har været at læse en del af Matthæusevangeliet.

    Lige så stille bliver vi flere i klasselokalet. Længere henne ad rækken hører jeg en klassekammerat sige: »Nå, har I fået læst noget i Matthæus-eventyret til i dag, venner?« Og pludselig giver det mening at være mødt op. Fordi lige dér har jeg som kristen et kald – et kald til at vidne.

Gud har en plan

Da jeg flyttede til Aarhus sidste sommer, overvejede jeg jævnligt, om jeg havde valgt den forkerte by at studere i, hvis jeg skulle udleve mit kristne kald til at vidne. Jeg frygtede, at der ikke ville være behov for mig i det veletablerede kristne fællesskab, der allerede var i byen. At ingen havde behov for at dele tro med mig. Og at jeg ikke ville få lov til at dele tro med andre – kristne såvel som ikke-kristne.

    Heldigvis kan jeg læse i min bibel, at Gud har en plan med mig lige dér, hvor jeg er placeret. Det har han med os alle, og vi skal drage gavn af hinanden. Dermed bliver det en gave, at jeg ikke står alene som vidne i Aarhus, men at jeg har et hold brødre og søstre med mig. Da kan jeg med frimodighed vidne om Jesus for dem i min omgangskreds, som endnu ikke har mødt ham – eksempelvis min studiekammerat. Og det samme kan du. Gennem den, du er, og det, du gør.

Med stolthed og ro

Vi har alle sammen et kald til at vidne – til at pege hen mod Kristus i alt, hvad vi gør. Hver dag. Det er vores opgave, og den har fulgt os længe. Paulus udlevede den, og han omtaler den i sit brev til menigheden i Kolossæ: »Vær vise i jeres omgang med dem udenfor, og brug det gunstige øjeblik. Jeres tale skal altid være venlig, krydret med salt, så I ved, hvordan I skal svare hver enkelt« (Kol 4,5-6). Denne opfordring har samme relevans i dag, som den havde dengang, og den understreger, at vi skal møde vores medmennesker i det, de har behov for, og derigennem være et vidne for Jesus.

    Derfor; tag opfordringen til dig. Overvej, hvordan du kan pege hen mod Kristus. Overvej, hvordan du kan ære ham i dit kald. Overvej, hvem du vidner for, og hvem du ønsker at dele med. Du bør gøre det med stolthed og ro. Du kan stole på din plads i Guds plan. Han har styr på det hele.

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Seneste artikler
500 konfirmander gik i Jesus' fodspor
Otto var én af konfirmanderne, der deltog i påskevandringen ud fra missionshuset Bethesda. Efterfølgende er han blevet endnu mere bevidst om, at det…
Det gavner fællesskabet at man ikke altid går i takt
Vi skal ikke se uenighed som en trussel mod sammenholdet, men som en mulighed for at udvikle et endnu stærkere fællesskab, siger brobygger og debattør…
Vi skal huske på at vi kan tage fejl
For Filip Bangura Fyhn, der er landsleder for IMU, er det vigtigt, at der er plads til forskelligheder og nuancer i de kristne fællesskaber, uden at…

Annoncer