Overdrivelse fremmer forståelsen. Det gælder også det billede, Jesus bruger om dømmesygen i Matt 7,3: »Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje?«.
Det er så nemt at se fejl hos andre, og så svært at finde dem hos sig selv, skal billedet sige, og dermed fortælle os, at vi ikke skal se på andres små fejl, men tage os af vores egne store. Det er nemmere sagt end gjort. Bjælken fylder for meget, så udsigten til det indre blik spærres.
En bjælke i øjet
Nu er det godt, at det kun er et billede. Ingen kan overleve at få en bjælke i øjet. Jeg så engang et fotografi af en mand fra Sydafrika. Han var kommet til hospitalet med en afrevet, tyk, spids gren, der var gået lige igennem kroppen midt på brystet og ragede en meter ud på den ene side og en halv på den anden. Hvordan han kunne sidde dér og være i live, var en gåde. Det må have gjort vanvittigt ondt! Og forestil jer så sådan en bjælke i øjet!
Sandskorn er slemt nok
Det er galt nok med et sandskorn i øjet. Enhver, der har prøvet det, ved, hvor irriterende og smertefuldt det er. Man skyller og skyller og pudser med det ene øjenlåg, glipper energisk med begge og prøver alt, men kornet sidder der og kommer først ud, når det selv vil. Så er det, man har svært ved at forestille sig, hvordan det må være med en hel bjælke i øjet!
Sandskornet i øjet kan få mig til at tænke på, at jeg er en ærkesynder. Jeg har brug for en, der kan salve mine øjne til at se klart, hvem jeg er, hvem Jesus er, og til at se, at min ikke nær så fejlfulde næste også er elsket af Gud. Han vil ikke, at nogen skal gå fortabt, men vil, at alle skal omvende sig og tro på Jesus.