Jo mere jeg går i kirke jo skønnere er det

Tidligere folketingsmedlem Chartlotte Dyremose er et kristent menneske, som har kæmpet kirkens sag i Folketinget, på talerstole, i avisspalter og hjemme i Virum

Foto: Anette Ingemansen // impuls

Det afføder en nysgerrighed, når jeg fortæller, at jeg er et kristent, troende menneske. Så bliver jeg mødt med, om jeg er et meget kristent menneske. Jeg bliver let fristet til at spørge tilbage, om man kan være meget eller lidt gravid.

    Det fortæller den tidligere folketingspolitiker Charlotte Dyremose en novemberdag i Virum, der ligger i det nordlige København.

    »Jeg tror, at årsagen til, at folk spørger nysgerrigt ind og vil vide mere, er, at de også kunne tænke sig at have den sikkerhed, der ligger i at have en kristen tro.

    Man får en kæmpe ro og styrke ved at tro. Jeg oplever, at mennesker søger efter den ro. Det er rigtig synd, når folk søger at finde den i sig selv. Det er en skrøbelig satsning. «

Begyndte at bede som niårig

Charlotte kommer fra et politikerhjem, hvor kristendommen havde en naturlig plads. »Dog uden at vi gjorde en hel masse ud af det,« præciserer hun.

    »Da jeg var ni år, fik jeg lyst til at bede aftenbøn. Jeg gjorde det i en selvopfundet form, hvor jeg brugte lidt af fadervor og puttede lidt andet på.«

    Charlotte valgte at blive konfirmeret i Virum Kirke, som har været hendes kirke, siden hun var lille.

    »Konfirmationen hjalp til, at jeg fik en ramme omkring det indhold, jeg allerede havde, og jeg fik sat nogle ting på plads,« fortæller Charlotte, der i gymnasiet fik lyst til at gå i kirke med en veninde.

    »Jeg har altid godt kunnet lide den gode musik, de skønne salmer og prædikenen, som jeg synes er vildt interessant. Nogle gange ville jeg ønske, at jeg kunne række hånden op og sige til præsten: ’Undskyld, det forstod jeg ikke, kan du ikke lige forklare det?’«

Blev bevidst om mit ståsted

Efter gymnasiet tog Charlotte til USA og arbejdede som hestetræner. Hun boede i et område, der var præget af forskellige frikirker.

    »Jeg havde nogle vanvittig interessante trosdiskussioner med den familie, jeg boede hos, som gjorde mig meget bevidst om mit ståsted i en evangelisk-luthersk kirke. Jeg lærte også meget af deres åbenhed som kristne. De snakkede mere om deres tro end det, jeg havde oplevet herhjemme.«

    Charlotte blev uddannet cand. scient. pol fra Københavns Universitet, og som 24-årig blev hun valgt til Folketinget for Det Konservative Folkeparti. Hun kom i kirkeudvalget og var i flere år kirkeordfører. Samtidig holdt hun mange foredrag og var en ivrig debattør.

    »Kirke og kristendom har altid ligget mit hjerte nært, og folkekirken har brug for et myndigt lægfolk, og det ville jeg gerne være en del af,« forklarer Charlotte, der af hensyn til familien ikke ville bruge hele sit liv på politik.

    Flere opfordrede hende til at blive præst, og efter nogle overvejelser gik hun i gang med at tage en teologisk tillægsuddannelse med henblik på at blive præst.

Pinsen er så nem at forstå

Hun håber at kunne holde jul med tre beståede, teologiske eksaminer i rygsækken.

    »Jeg glæder mig til julen, hvor Gud ville os så meget, at han blev menneske blandt os,« siger Charlotte, der indrømmer, at pinsen er hendes favorithøjtid.

    »Pinsen er så nem at forstå. Den er det Guds nærvær, jeg kan mærke, når jeg beder. Han hjælper mig og guider mig i alle ting.«

    Hun havde et fast ritual for sin aftenbøn, inden hun fik børn.

    »Men det forsvandt, da jeg fik børn. Nu er det mere et ad hoc-ritual,« forklarer Charlotte, der har formidlet den kristne tro til sine børn.

    »Det er enormt vigtigt, at de kender troen og forstår, at de altid har deres fadervor. «

    Charlotte har taget dem med i kirke og til alle børnevenlige arrangementer, og som aftensang har hun brugt at synge salmer med børnene.

    »Der er utrolig meget forkyndelse i salmerne, som kan synges ind i børnene, og som giver dem en grundlæggende forståelse af kristendommen,« fortæller hun.

Tæt knyttet til Virum Kirke

»Jeg nyder rigtig meget at komme til højmessen i min lokale Virum Kirke,« fortsætter Charlotte, der også deltager i kirkens øvrige liv. Hun er nogle gange kordegn og har i en periode været formand for menighedsrådet.

    »Jeg har det sådan, at jo mere jeg går i kirke, jo skønnere er det. Det er vildt synd for de dåbsgæster, der ikke ved, hvornår man skal rejse sig, og ikke kender salmerne. De får slet ikke den samme oplevelse, og de ville have det så meget bedre, hvis de var vant til at komme der,« forklarer Charlotte, der sætter stor pris på en god prædiken.

    »Den gode prædiken er, når den udlægger bibelteksten, så jeg bliver klogere på Gud og mig selv.«

    Hun fremhæver betydningen af genkendelighed og faste rammer i gudstjenesten.

    »Det er fantastisk at kunne gå i kirke i hele landet og allevegne føle sig hjemme i gudstjenesten, fordi der er noget genkendeligt, « siger Charlotte.

    »Jeg kan lide genkendeligheden og rutinen i gudstjenesten, for det giver mig ro og plads til fordybelse. Personligt vil jeg gerne kunne komme i kirke, uden der sker så meget.«

Man får en kæmpe ro og styrke ved at tro. Jeg oplever, at mennesker søger efter den ro. Det er rigtig synd, når folk søger at finde den i sig selv. Det er en skrøbelig satsning

Man skal huske at være kirke

Hun erkender, at der skal være plads til nye tiltag, som kan få flere mennesker i kirke.

    »Der skal være et bredt udbud af aktiviteter i kirken, så mennesker søger den. Man skal bare huske at være kirke, så forkyndelsen ikke forsvinder. Hvis kirken bliver til et kulturcenter, så er det hele lige meget,« forklarer hun.

    Charlotte har i flere omgange været med til at fortælle om kirkens arbejde.

    »Jeg har stået på byens torv og delt flyers ud for kirken, og jeg har været med til at arrangere jubilæumsgudstjeneste i Virumparken. Det er vigtigt, at kirken ikke lukker sig om sig selv, men er en del af lokalsamfundet,« pointerer Charlotte, som tror, at tærsklen til kirken bliver mindre gennem den personlige samtale.

    »Kirken kan tale ind i menneskers liv, ved at jeg taler åbent om min tro med et andet menneske.«

En kirkelig forudsætning

Charlotte er næsten ikke til at stoppe igen, da hun beskriver, hvilken betydning kristendommens værdier har for samfundet.

    »Forståelsen af, at mennesker har en uendelig værdi, er en fuldstændig nødvendig forudsætning for at kunne opbygge noget, der minder om et velfærdssamfund,« erklærer hun.

    »Jeg vil fastholde, at der er en åbenlys sammenhæng mellem evangelisk-luthersk kristendom og en skandinavisk velfærdsmodel. «

    Hun fremhæver, at folkekirken har en kirkeordning, som kan lære demokratiet noget.

    »Respekten for forskelligheden er en grundlæggende værdi, som udspringer af en kristen forståelse af, at vi skal respektere hinanden,« understreger Charlotte.

    »Jeg er vild med at være medlem af folkekirken, der er det eneste i landet, der samler mennesker, som mener noget forskelligt. Det er vigtigt at fastholde i en tid, hvor samfundet er ved at dele sig op i, at man kun er sammen med dem, der mener det samme som en selv.«

Værdier skal stå på noget

Charlotte går imod de kritikere af kirken, som vil løsrive samfundets værdier fra kirken og kristendommen.

    »De siger, at værdier som næstekærlighed bare er universelle love. Men hvis vi ikke forstår, at fællesskabet mellem mennesker kommer fra fællesskabet med den treenige Gud. Hvis vi ikke forstår, at næstekærligheden kommer af Guds kærlighed til os. Hvis vi ikke forstår, at når vi går ud og tager vare på andre, så skyldes det, at vi bliver sendt ud fra nadverbordet. – Så forsvinder den grundlæggende forståelse. Jeg tror ikke på, at vores værdier holder og varer ved, hvis de ikke står på noget som helst,« forklarer Charlotte.

    »Dertil kommer, at jeg finder det virkelig skræmmende, hvis alt bare er en tilfældighed. Så er det hele jo i sidste ende helt lige meget. Med troen får vi også visheden om, at det betyder noget, at vi er til, og at vi er der for andre mennesker.«
 

OM CHARLOTTE DYREMOSE
Er 41 år, er gift og har to børn. Har siddet i Folketinget i 11 år for Det Konservative Folkeparti

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Seneste artikler
500 konfirmander gik i Jesus' fodspor
Otto var én af konfirmanderne, der deltog i påskevandringen ud fra missionshuset Bethesda. Efterfølgende er han blevet endnu mere bevidst om, at det…
Det gavner fællesskabet at man ikke altid går i takt
Vi skal ikke se uenighed som en trussel mod sammenholdet, men som en mulighed for at udvikle et endnu stærkere fællesskab, siger brobygger og debattør…
Vi skal huske på at vi kan tage fejl
For Filip Bangura Fyhn, der er landsleder for IMU, er det vigtigt, at der er plads til forskelligheder og nuancer i de kristne fællesskaber, uden at…

Annoncer