Ekkoet fra påskemorgen runger fortsat

Opstandelsen betyder, at der nu er spændt en håbsbue ud over hele vores liv

I Første Korintherbrev 15 – Bibelens måske mest afgørende kapitel – læser vi: "Er Kristus ikke opstået, er jeres tro forgæves, så er I stadig i jeres synder (v. 17). … Har vi alene i dette liv sat vort håb til Kristus, er vi de ynkværdigste af alle mennesker (v. 19)!" Og så kommer det helt afgørende udsagn fra apostlen Paulus: "Men nu er Kristus opstået fra de døde som førstegrøden af dem, der er sovet hen!" (1 Kor 15,20).

     Altså: Hvis ikke det er sandt, at Jesus Kristus er opstået fra de døde, så er alt det, vi forkynder og bygger kirke og menighed på, løgn og eventyr.

     Derfor siger jeg også somme tider: Min bibel begynder med 1 Kor 15! Selvfølgelig begynder min bibel med Første Mosebog 1 på Bibelens første side. Men det er opstandelsen, som er nøglen til alt det andet i Bibelen. Det er påskemorgen, som giver langfredags fuldbragte værk sin afgørende betydning.

Kan det virkelig passe?

Der har i tidens løb været mange indvendinger mod Jesus' opstandelse. Det kan bare ikke passe! – Jo, det mest sandsynlige er, at det passer!

     For det første: Kvinder nævnes som de første øjenvidner. Man ville ikke i datidens samfund lade kvinder være de første og vigtigste vidner, hvis man havde opdigtet historien. For kvinders vidnesbyrd havde ikke samme vægt som mænds.

     For det andet: Paulus kunne ikke slippe af sted med at fortælle en sådan historie, hvis ikke den passede. Mange fra den ældste menighed levede stadigvæk og ville have protesteret. Det gjorde de ikke, for Paulus fortalte jo deres erfaringer videre: De havde set Jesus, følt på hans sårmærker og spist sammen med ham!

Hvor er der dog mange grunde til at synge vores påskesalmer og fortsat fejre opstandelsen hver søndag

     For det tredje: Nogle hævdede dengang, at Jesus' legeme var blevet stjålet fra graven. Men hvis disciplene selv havde gjort det – soldaterne ved den forseglede grav havde fået besked på at udsprede dette rygte – så giver det ingen mening, at de samme disciple senere var villige til at dø for deres tro. Og hvis farisæerne havde stjålet liget, kunne de bare bagefter have taget kraften ud af kristendommen ved at sige: Se, her er liget!

     For det fjerde: Endelig begyndte de første kristne snart at holde gudstjeneste den første dag i ugen. Helt uhørt i en jødisk sammenhæng, hvor ugens sidste dag, lørdag, jo er helligdag. Kun noget så stærkt som gensynet med Herren på den første dag i ugen kan forklare dette skelsættende skifte.

     Jo, Jesus er opstået og lever. Og kalder os til at følge ham på opstandelsens vej! Hvor er der dog mange grunde til at synge vores påskesalmer og fortsat fejre opstandelsen hver søndag – på vores ugentlige opstandelsesdag!

Opstandelsens konsekvenser

Jesus' opstandelse er det vigtigste, som er sket.

     Opstandelsen betyder sejr over synden! Jesus bekræfter påskemorgen sit fuldbragte værk langfredag. Han bygger bro over den syndens kløft, som skiller os fra Gud. Med sin opstandelse bevidner Jesus: Nu kan I se, at det er sandt, at Gud vedkender sig mit offer for jer!

     Opstandelsen betyder sejr over døden! Ja, selvfølgelig sejrer Jesus over sin egen død, da han bliver levende igen. Men også for os får opstandelsen betydning: Hans sejr skal også blive vores sejr! "Gud ske tak, som giver os sejren ved vor Herre Jesus Kristus" (1 Kor 15,57).

     Opstandelsen betyder sejr over Djævelen. Luther sagde det sådan engang: "Når Djævelen anklager dig og fortæller dig, hvor stor en synder du er, så skal du svare: Du har ret. Men du skal gå til Jesus med dine anklager. For da du forsøgte dig på Jesus, da forløftede du dig!"

Opstandelsen gør en verden til forskel

Vi bliver let ængstelige og anfægtede, når vi tænker på synden, døden og Djævelen – i vores liv. Og det er der mange grunde til. Vi fyldes tit med mere fra verden omkring os end fra det rige, hvor Jesus er Herre. Men! Vi behøver ikke at fortvivle. I stedet må vi spejle os i alle opstandelsesordene i Bibelen og tage imod dem i tro og tak. Og ud over bibelordet bliver vi også styrket i troen igennem den kirke, som lige siden den første påskedag har været et stærkt vidnesbyrd om kraften i Jesus' opstandelse.

     Når vi i Bibelen og salmebogen læser om døden, lægger vi mærke til, at der stort set altid hører opmuntrende ord med. Apostlen Paulus skriver, at vi ikke skal sørge over de døde, som de gør, der er uden håb. Hvorfor ikke? Jo, så sandt vi tror, at Jesus døde og stod op, har vi håb om evigt liv (1 Thess 4,13). Og apostlen Peter siger det så stærkt, at vi er genfødt til et levende håb (1 Pet 1,3), fordi Jesus stod op fra de døde.

     Disse ord om det levende håb hører vi i kirken, når et menneske bliver døbt. De læses også som noget af det sidste, når vi står ved en kiste derude ved graven. – Der er nu spændt en håbsbue ud over hele vores liv, fra dåb til grav, ja endnu længere. Dette ekko fra påskemorgen runger fortsat ud over jord. Det vil vi også lade os bære af.

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Seneste artikler
500 konfirmander gik i Jesus' fodspor
Otto var én af konfirmanderne, der deltog i påskevandringen ud fra missionshuset Bethesda. Efterfølgende er han blevet endnu mere bevidst om, at det…
Det gavner fællesskabet at man ikke altid går i takt
Vi skal ikke se uenighed som en trussel mod sammenholdet, men som en mulighed for at udvikle et endnu stærkere fællesskab, siger brobygger og debattør…
Vi skal huske på at vi kan tage fejl
For Filip Bangura Fyhn, der er landsleder for IMU, er det vigtigt, at der er plads til forskelligheder og nuancer i de kristne fællesskaber, uden at…

Annoncer