En lovsangsfest for alle generationer

Alle 1200 billetter blev solgt til koncerten, hvor en veloplagt Michael W. Smith gav publikum, hvad de ville have

Foto: Sahl Foto

Michael W. Smith lagde ud med at undskylde for, at det var så mange år siden, han havde været i Danmark sidst. Det blev godt modtaget af publikum i det udsolgte Fredericia Idrætscenter, et publikum som sangeren hele aftenen havde et godt samspil med.

    Det demonstrerede han også tydeligt i sit sangvalg.

    "Denne sang var egentlig skrevet til min kone Debbie, og jeg troede ikke, jeg skulle synge den igen, men jeg gør alt for Danmark," sagde han før sangen Friends, som har fået en helt særlig status i mange efterskolers tårevædede afskedsceremonier.

    Mellem sangene havde Michael W. Smith flere små budskaber, som udløste bifald fra publikum.

    "Alle prøver at udfylde det tomrum, som kun Jesus kan udfylde," sagde han og gav publikum en opmuntring til hverdagen: "Gå ud herfra med en oplevelse af, at han er med jer."

Musik for alle aldre

Michael W. Smith spillede flere kendte lovsange, og selvom de ikke alle var hans egne, var det tydeligt, at han har haft indflydelse på dansk lovsangskultur gennem mange år. Aldersspændet omfattede flere generationer, og de havde en lovsangsfest sammen.

    "Det var en rigtig god oplevelse, og vi fik gode ord med på vejen" siger Allan. Han bliver suppleret af sin datter Signe: "Det er fedt med en koncert, hvor både du og jeg synes, det var fedt."

    David fra Odense havde set frem til oplevelsen.

    "Jeg har ventet i mange år på at høre ham live. Sidst han var her, var jeg ikke så gammel." Og David blev ikke skuffet.

    "Det var fedt, og det levede mere end op til forventningerne. Jeg håbede, at han sang Friends og Draw me close to you. Han spillede begge to. Det havde jeg ikke regnet med."

    Også de mere erfarne var glade for koncerten.

Den bedste koncert

"Helt fantastisk koncert. Det var klart den bedste," siger Niels-Jørgen fra Esbjerg, som har hørt Michael W. Smith tre gange. Selvom han savnede sangen Save me, var han generelt godt tilfreds med sangvalget.

    "Det var dejligt, at han tog så mange af de gamle sange med, og han spillede utroligt godt sammen med os i hallen."

    Michael W. Smith udtrykte også glæde over det danske publikum.

    "I forkæler os, Danmark. Kan vi ikke bare blive her alle sammen?" sagde han før de sidste sange tonede ud. "Kan jeg flytte til Danmark og få et hjem her?" Og målt på bifaldet, havde publikum ikke noget imod det forslag.
 

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
500 konfirmander gik i Jesus' fodspor
Otto var én af konfirmanderne, der deltog i påskevandringen ud fra missionshuset Bethesda. Efterfølgende er han blevet endnu mere bevidst om, at det…
Det gavner fællesskabet at man ikke altid går i takt
Vi skal ikke se uenighed som en trussel mod sammenholdet, men som en mulighed for at udvikle et endnu stærkere fællesskab, siger brobygger og debattør…
Vi skal huske på at vi kan tage fejl
For Filip Bangura Fyhn, der er landsleder for IMU, er det vigtigt, at der er plads til forskelligheder og nuancer i de kristne fællesskaber, uden at…

Annoncer