Gud kan ikke tilgive alt

Ved tro på Jesus som din frelser er du allerede nu ren og retfærdig

Det er øv at skulle forholde sig til en tekst om dommens dag på sådan en lækker sensommersøndag, når man måske bare har lyst til at have det hyggeligt, siger Vibeke Sode Hjorth, der er teolog og redaktør på rådgivningssiden AdamogEva.dk. "Men Jesus taler om dommens dag, fordi det er virkeligheden. Han kryber ikke udenom, og det må vi heller ikke gøre - for vores egen og andres skyld.

    Hvis jeg lader teksten kravle ind under huden, bliver jeg ked af det på deres vegne, som ikke kender Jesus. Og hvordan er det lige med mig selv? Er det mig, der skal vidnes imod på dommens dag? Der er to udgange af livet, og vi lyver, hvis vi aldrig tør forholde os til det og tale om det," mener redaktøren.

Helligåndens opgave

Forud for evangelieteksten har Jesus helbredt en mand, der var besat. Det har fået folkeskarerne til at spørge sig selv, om Jesus mon er Davidssønnen, Messias. Da farisæerne hører det, mener de, at det er Satan selv, der har uddrevet dæmonen, altså at Jesus står i ledtog med Djævelen. Men det tilbageviser Jesus ved at forklare, at det ikke hænger sammen, at Satan skulle uddrive sig selv. Han konkluderer derfor, at det må være ved Guds ånd, han uddrev dæmonen.

    "Og så er det, Jesus siger, at bespottelse mod Helligånden ikke skal tilgives. Jeg tror ikke, Gud er ude på at rive tæppet væk under os, så vi bliver i tvivl, om vi er frelst. Men man kan vende den om og spørge: 'Hvad skal der til for at blive frikendt på dommens dag?' Jeg bliver frikendt, fordi jeg er Guds barn – ikke af nogen anden grund," fastslår Vibeke Sode Hjorth.

    Spørgsmålet melder sig, om der virkelig er noget, Gud ikke kan tilgive?

    "I Johannesevangeliet kapitel 16 vers 10 står Helligåndens opgave beskrevet: Han skal overbevise mennesker om synd: 'at de ikke tror på mig.' Den eneste synd, der ikke er tilgivelse for, er altså, at man ikke tror på Jesus.

    Et gammelt sjælesørgerisk råd er, at hvis du er bange for at have bespottet Helligånden, så har du ikke bespottet Helligånden. For den uro ville du ikke kunne mærke, hvis du har afvist Helligånden. Du kan ikke begå én bestemt synd og på den måde 'komme til' at bespotte Helligånden. Bespottelsen er en indstilling eller holdning, hvor man afviser, hvad Gud har gjort for at frelse," forklarer redaktøren.

Onde i Guds øjne

Når Jesus taler om gode og dårlige træer, der bærer god eller dårlig frugt, skal man læse det i sammenhæng med resten af teksten, mener Vibeke Sode Hjorth.

    "Hvis man læser versene som opskriften på at blive frelst, strider det mod alt andet, Bibelen siger om frelse. Jesus siger nemlig, at et træ, altså et menneske, skal kendes på dets frugter. Og så kalder han alligevel farisæerne for øgleyngel. Men farisæerne gik jo ikke rundt med horn i panden! De var faktisk rigtig gode mennesker, der gjorde mange gode gerninger og levede så fromt og gudfrygtigt, som ikke mange i dag vil kunne leve op til. Så hvad mener Jesus, når han siger, at de er onde? De har lige beskyldt Jesus for at være Satans håndlanger. I Guds øjne er de derfor onde, for de kender ikke Gud som Jesus' far, der vil frelse alle gennem Jesus.

    Et godt menneske må ud fra denne sammenhæng derfor være et menneske, der er kendt af Gud og frelst. På dommens dag er jeg klædt i Kristus, så når Gud ser på mig, ser han Kristus, og så er jeg kun et godt menneske. Det er ikke alle de ord, jeg lukker ud, eller handlinger, jeg gør eller lader være med at gøre gennem et helt liv, der fordømmer eller frelser mig," forklarer redaktøren.

Opstandelsens tegn

Men pludselig kræver de skriftkloge og farisæerne, at Jesus gør et tegn, og Vibeke Sode Hjorth bemærker det både spøjse og menneskelige i situationen.

    "Det kommer lidt for tæt på for farisæerne, så de prøver at aflede opmærksomheden: 'Lav lige et sceneshow, Jesus!' Men Jesus har jo lige gjort et tegn og mange andre før det. Så Jesus svarer: 'I får opstandelsens tegn.' Folkene fra Nineve og sydens dronning, som måske var Dronningen af Saba, var alle hedninge, og de kom alligevel til tro gennem Jonas og Salomo. Men farisæerne, der ellers i mange andre sammenhænge bryster sig af at være Abrahams efterkommere, tror ikke! Så hvad ville det egentlig nytte at gøre et nyt tegn for dem, når de ikke tror, det var Messias, der uddrev dæmonen? Men Jesus siger her, at opstandelsen påskemorgen er tegnet på, at han er både Gud og menneske.

    Og at alt det, Jesus har lovet, holder: Ved tro på Jesus som din frelser er du allerede nu ren og retfærdig, og det holder gennem dommen, så du kan gå ind til livet i den kommende verden!"


Evangelieteksten til 12. søndag efter trinitatis er fra Matt 12, 31-42. Læs den online hos Bibelselskabet.

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Seneste artikler
500 konfirmander gik i Jesus' fodspor
Otto var én af konfirmanderne, der deltog i påskevandringen ud fra missionshuset Bethesda. Efterfølgende er han blevet endnu mere bevidst om, at det…
Det gavner fællesskabet at man ikke altid går i takt
Vi skal ikke se uenighed som en trussel mod sammenholdet, men som en mulighed for at udvikle et endnu stærkere fællesskab, siger brobygger og debattør…
Vi skal huske på at vi kan tage fejl
For Filip Bangura Fyhn, der er landsleder for IMU, er det vigtigt, at der er plads til forskelligheder og nuancer i de kristne fællesskaber, uden at…

Annoncer