Man kan være mand eller kvinde på flere måder

Vi fødes ikke som tomme hylstre, men er afhængige af andre for at udvikle vores kønsidentitet, siger psykolog Ole Rabjerg

Kirken tager fejl, hvis den hævder, at alle mennesker er født med en binær kønsidentitet, altså som enten mand eller kvinde. Og queer-tænkningen tager fejl, hvis den påstår, at der slet ikke findes noget binært i kønsidentiteten. Det mener Ole Rabjerg, der som psykolog i Agape har mødt en række kønsproblematikker i sin praksis.

    Ifølge ham har ingen af hovedstrømningerne i kønsdebatten ret, for nøglen til forståelse ligger et sted midt imellem, og kønsidentitet skal forstås ud fra både biologiske, psykologiske og sociale faktorer.

I samspil med andre

»Rent genetisk er vi enten han- eller hunkøn, med mindre der er tale om en genetisk misdannelse. Allerede i befrugtningsøjeblikket dannes der enten et XX eller et XY på det 23. kromosompar, og fra og med syvende graviditetsuge udvikler drenge og pigefostre sig forskelligt på en række områder,« forklarer han.

   »Men vi kan ikke nøjes med at se på genetikken, for selv om barnet har en række anlæg for at udvikle sig i en bestemt retning, så fødes det ikke med en forestilling om, hvem det er eller med en overbevisning om at være værdifuld. Det må udvikles løbende i samspil med andre mennesker,« siger han.

   »Og her er 3-6-års alderen særlig vigtig. Her bliver barnet for alvor optaget af køn og har brug for rollemodeller at spejle sig i, både når det gælder krop, interesser, behov og adfærd.«

Variationen er større end forskellen

Ifølge Ole Rabjerg er det dog en vigtig pointe, at man kan være mand eller kvinde på flere måder.

   »Jeg har mødt flere mænd, der opfatter sig som mindre maskuline og føler, at de har mere tilfælles med mange kvinder end med dem, de opfatter som ’rigtige mænd’. Min erfaring er dog, at selv om en mand føler sig ret feminin, så vil vi i de fleste tilfælde kunne italesætte hans følelser og oplevelser inden for det maskuline, fordi variationen inden for det maskuline er større end forskellen på gennemsnittet af det maskuline og gennemsnittet af det feminine,« forklarer han.

   »Men hvis en mand med disse følelser lader sig overbevise om, at han nok slet ikke er en mand – og det vil tendenser i samfundet være hurtige til – vil han hurtigt kunne få følelsen af at være fanget i en forkert krop.«
 

Artiklen er hentet fra impuls nr. 2/2019 som i en artikelrække behandler emnet "Køn er blevet en ideologisk kamp".

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Seneste artikler
500 konfirmander gik i Jesus' fodspor
Otto var én af konfirmanderne, der deltog i påskevandringen ud fra missionshuset Bethesda. Efterfølgende er han blevet endnu mere bevidst om, at det…
Det gavner fællesskabet at man ikke altid går i takt
Vi skal ikke se uenighed som en trussel mod sammenholdet, men som en mulighed for at udvikle et endnu stærkere fællesskab, siger brobygger og debattør…
Vi skal huske på at vi kan tage fejl
For Filip Bangura Fyhn, der er landsleder for IMU, er det vigtigt, at der er plads til forskelligheder og nuancer i de kristne fællesskaber, uden at…

Annoncer