Testamentariske gaver redder IMs regnskab

Der er blevet testamenteret dobbelt så mange penge til Indre Missions arbejde i år som sidste år og de falder på et tørt sted

I år ser situationen for økonomien i Indre Mission god ud, fordi de testamentariske gaver er betydeligt højere end normalt. Det konstaterer Leo Lynderup Christensen, der er økonomichef. Han gennemgår kort de tre søjler, der bærer Indre Missions økonomi: de testamentariske gaver, de faste gaver og virksomhederne.

    »I år får vi forventeligt 12 millioner kroner ind via testamentariske gaver. Det er en stor stigning i forhold til sidste år, hvor vi rundede 5,5 millioner kroner. Var vi ikke blevet betænkt med de testamentariske gaver, så var vi blevet udfordret på økonomien,« forklarer økonomichefen, der oplyser, at testamenterne blev oprettet for mange år siden.

    Leo Lynderup Christensen oplever en stigende interesse for at tegne et testamente til Indre Mission.

    »I år har jeg været ude at skrive 12 testamenter,« siger han. Han tror, at flere har fået øjnene op for det efter artikler i impuls og indsamlingsbreve.

Faldende gaver

Det ser anderledes ud, når det gælder indtægterne fra årsgaven og de faste gaveordninger som gavebreve og månedsgaver.

    »Årsgaven i år er udfordret. Sidste år fik vi lige omkring to millioner kroner; i år ser den ud til at lande på omkring 1,7 millioner kroner,« fortæller han og angiver flere grunde til faldet.

    »Vi er udfordret af, at der er færre IM-fællesskaber til at bære med. Der er heller ikke så mange steder, hvor man går rundt og samler ind til en årsgave. Det synes jeg, er ærgerligt, for der er flere gode formål forbundet med at komme til Indre Missions venner og bede om en årsgave. Dels viser erfaringen, at der er flere, som bærer med. Man får talt om givertjeneste mand til mand, og det har en anden styrke, end når det lyder fra en talerstol. Så er der også den sociale del, at man får besøgt hinanden.«

    Leo Lynderup Christensen kommer ind på de faste gaveaftaler.

    »Vi ser en faldende tendens. I år ser det ud, som om vi ligger 1,5 procent lavere end sidste år. Det lyder måske ikke af så meget, men i det store billede betyder det, at der er færre midler til mission,« siger han.

Underskud efter Bethesdas Boghandel

Når det kommer til virksomhederne, er billedet mere broget.

    »De fleste virksomheder holder cirka niveauet fra sidste år. Det præger indtægterne fra virksomhederne, at vi har måttet lukke Bethesdas Boghandel. Det er ikke overraskende, at en lukning har en omkostning her og nu. Vi glæder os over, at ophørsudsalget gav en større omsætning end forventet. Det mindsker underskuddet, men det bliver over 1 million kroner,« forklarer han.

    »Det betyder, at indtægterne fra virksomhederne forventes at falde med cirka en million til 9,3 millioner kroner.«
 

Se hvordan du kan støtte Indre Missions arbejde både med enkeltgaver, en fast gaveaftale eller et testamente under menuen Støt arbejdet.

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
500 konfirmander gik i Jesus' fodspor
Otto var én af konfirmanderne, der deltog i påskevandringen ud fra missionshuset Bethesda. Efterfølgende er han blevet endnu mere bevidst om, at det…
Det gavner fællesskabet at man ikke altid går i takt
Vi skal ikke se uenighed som en trussel mod sammenholdet, men som en mulighed for at udvikle et endnu stærkere fællesskab, siger brobygger og debattør…
Vi skal huske på at vi kan tage fejl
For Filip Bangura Fyhn, der er landsleder for IMU, er det vigtigt, at der er plads til forskelligheder og nuancer i de kristne fællesskaber, uden at…

Annoncer