Det eneste, jeg kan, er at slå mig selv hjem,« udbryder Grethe midt i et spil »Partners« sammen med Hanne, Kirsten og Jenny. De er nogle højtrøstede, grinende damer, som ikke helt følger reglerne i spillet, mens damerne ved nabobordet er væsentlig mere lavmeldte og spiller koncentreret.
Der er fuld gang i spilleriet i missionshuset i Durup, som huser Indre Mission i Nordsalling. Det er den første fredag i februar måned, og der er S-klub. Det er et socialt og hyggeligt arrangement for alle i Durup, hvor man mødes for at spise, snakke, spille og synge. Deraf navnet S-klub.
Der kommer som regel mellem 12 og 15 til S-klub. Mens deltagerne får noget godt at spise, får de lige vendt verdenssituationen. Derefter går de i gang med spillene. Mændene kaster sig over »Bob«, som er deres foretrukne spil, og de går til den. På et tidspunkt må skruerne i bordet, som bobspillet står på, lige strammes.
Jeg begyndte at gå til spil
Ved de fnisende damers bord har de nærmest en lille fest, og det er tydeligt, at de ikke spiller for at vinde, men det kommer an på samværet. De kan sagtens overskue at fortælle lidt om, hvorfor de kommer til S-klub.
»Jeg begyndte at gå til spil her for fire år siden, ellers kommer jeg ikke i missionshuset,« fortæller Jenny Pedersen med en stærk lokal accent. Hun er 78 år og lærte sin medspiller Hanne Johannesen at kende i byens genbrugsbutik. Hanne spurgte Jenny, om hun ikke ville med.
»Det er så hyggeligt at komme her, og vi har det så godt sammen,« fortæller Hanne, der er 72 år. Hun og hendes mand er nogle af dem, som kommer i det kristne fællesskab i missionshuset.
Ved siden af hende sidder Kirsten Larsen, som kommer fra en af de nærliggende byer. Missionshuset i Durup er ét af tre tilbageværende i området.
»Det er dejligt, at der er et missionshus, hvor vi kan komme til forkyndende møder og mødes og hygge os med hinanden,« siger Kirsten.
Hun afbrydes af 79-årige Grethe Færch, som spørger, om det er hendes tur til at rykke med en brik.
Grethe har ligesom Jenny hørt om spilleaftenerne i genbrugsbutikken.
»Det er afslappende at komme her, og vi kommer tæt på hinanden på en anden måde. Det er nogle dejlige mennesker,« siger hun.
Grethe har flere gange spurgt naboerne, om de ikke vil med.
»Det ville være skønt, om der ville komme nogle flere og opleve det fællesskab, vi har,« fortæller Grethe, som også har været til nogle foredrag i missionshuset.
En håndfuld mennesker
Ved mændenes bord gør Jens Thorsen en ihærdig indsats i bobspillet. Han er formand for Indre Mission i Nordsalling.
»Det er hyggeligt at spille, men jeg prioriterer at komme til S-klub, fordi jeg gerne vil være sammen med mennesker og lære dem at kende,« siger Jens.
Han glæder sig over, at der kommer en håndfuld mennesker, som ikke kender så meget til kristendommen. To af dem er begyndt at dukke op til de forkyndende møder.
Formålet med S-klubben er netop at skabe kontakt med folk i byen.
»For nogle år siden beskrev en arbejdskammerat for mig, hvilket billede han havde af dem, der kom i missionshuset i Durup. ‘I sidder og hygger jer i missionshuset og er fuldstændig ligeglade med os andre,’ sagde han til mig. Det satte en proces i gang om, hvordan vi kommer i kontakt med mennesker. Jeg tror, at en væsentlig forudsætning for mission i dag er relationer, « forklarer Jens.
»Vi håber, at mennesker gennem S-klubben må opleve, at vi er mennesker på nøjagtig samme vilkår som dem, men at vi tror på, at der er én, der er større end os selv. Én, som vi må lægge vores liv, bekymringer og sorger over til i tro og tillid til, at han har styr på det.«
Med et fadervor
I den ånd slutter S-klubben også. Spillerne er trætte, og det sætter Grethe Færch ord på ved at foreslå, at de synger sangen »Jeg er træt og går til ro.« Efter et fadervor forsvinder alle glade ud i mørket.
