Følg IM Kontakt Støt arbejdet Giv en gave til Indre Mission
Det var første gang vi var så mange

13.12.2017

Det var første gang vi var så mange

"Indre Mission Nordvest" stod bag en familievenlig julefest i Mørkøv. "Det er første gang, at vi var så mange", fortæller Thomas Kofod




Lørdag den 9. december var der inviteret til en familievenlig julefest på det lejede lokale "Ellegården" i Mørkøv på Vestsjælland. Julefesten begyndte klokken 15 om eftermiddagen og sluttede først på aftenen.

    Det er "Indre Mission Nordvest", der dækker området omkring Holbæk, Kalundborg og Odsherred, som stod bag arrangementet. De holder deres møder i private hjem, og en gang om måneden lejer de "Ellegården", hvor de holder familiemøder.

    "Vi holdt julefesten lørdag eftermiddag, så familier med små børn også kunne være med," siger Thomas Kofod, der er formand.

    De var 50 børn og voksne, som fik en hyggelig og sjov julefest.

    "Det er første gang, at vi var så mange. Nogle havde inviteret deres naboer og familiemedlemmer med, som ellers ikke kommer til vores møder," fortæller Thomas Kofod.

    "Dagen bød på æbleskiver og julekonkurrence. Sognepræst Michael Thomsen fortalte juleevangeliet som et totalteater med krybbe, engle og dyr, og vi havde alle en rolle. Vi sang også julesalmer på gamle og nye melodier, mens vi gik omkring juletræet."

    Derudover var der julefortælling, underholdning, julemiddag og julegodter. Dagen sluttede med julebanko.

Kilde: Indre Missions Tidende



Kommentarer


Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk
Følg vores aktiviteter
Få vores nyhedsmail med:



indremission.dk bruger cookies. Læs mere Acceptér