DFS får ny konsulent i København

18.01.2018

DFS får ny konsulent i København

Der er godt nyt til børneklubberne i København og i det østlige Danmark, hvor Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler (DFS) netop har ansat Line Hede, som ny konsulent.




"Jeg har det rigtig godt med rummelighed, og at der er højt til loftet," fortæller den 30-årige århusianer, som flyttede til København sidste efterår. Hun kommer med mange gode erfaringer i bagagen.

"Jeg var ikke ret gammel, da jeg kom med min mor i børneklub. Det var meget inspirerende at se hende som leder. Jeg har selv været klubleder i mange år både i en børne- og juniorklub, og så var jeg med til at starte en teenklub op, som jeg også ledte i tre år.

Undervejs har jeg fået sparring af konsulenter i DFS, så jeg ved, hvor vigtig det er med god vejledning til de frivillige," fortæller Line, der kommer fra Christianskirken i Aarhus og vil bruge sine erfaringer derfra i det nye arbejde.

"Børneklubben kan være et lille pusterum for børnene og deres forældre i en travl hverdag i storbyen."

Line Hede er til det kreative, sjove og skæve og vil gerne fremme den del blandt børn og ledere.

"Jeg tror, at det er med til at give lederne overskud til at være til stede for børnene i klubben," forklarer den kommende konsulent, som i de sidste år har rejst meget.

"Jeg har gode fortællinger med hjem, om hvordan børn i andre lande holder kirker og søndagsskole, og dem glæder jeg mig til at dele med børnene," siger Line Hede.

"Det er vigtigt at bringe børnene med ind i samtalen, når vi fortæller dem evangeliet. De stiller spørgsmål og forundres over ting på en anden måde end de voksne."

Line Hede begynder som konsulent den 15. februar. Med sig i uddannelsesrygsækken har hun en 3K-bachelor og en cand. mag. i "Culture, Communikation & Globalization".



Kommentarer


Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk

Persondatapolitik
Følg vores aktiviteter
Få vores nyhedsmail med: