Ny DFS børneklub i Vollsmose

Et fremstød den 24. juni for en ny DFS-børneklub i Vollsmose Kirke i Odense blev en succes med besøg af cirka 90 børn i løbet af tre timer.

Cirka 90 børn besøgte pladsen foran Vollsmose Kirke, da DFS havde fremstød for en ny børneklub i kirken.

"Seks børn har skrevet sig op, så det er en god optakt til efter sommerferien. Vi havde en masse gode snakke og masser af gode kulturmøder. Det er bl.a. det, et godt fremstød handler om i et demografisk sammensat område, som dette: at vise den lokale kirke og lade folk, der ikke kender hinanden, finde et sted at mødes," fortæller Jakob Lund Olesen, som er samfunds- og familiekonsulent i Indre Mission.

  Også kirkens menighedsrådsformand Inge Reenberg var godt tilfreds. "Det er vigtigt for Vollsmose Kirke med aktiviteter som denne her," siger hun.

  I Vollsmose er flertallet af befolkningen af anden baggrund end dansk og kun 2900 af de ca. 11.000 indbyggere er medlem af Folkekirken.

  Den nye børneklub vil holde til i kirkens lokaler og samarbejder med kirkens præster, der bl.a. vil komme på besøg og fortælle bibelhistorier.

  Der er foreløbig 5 frivillige leder i børneklubben, som har opstart onsdag den 22. august i Vollsmose Kirke.

/MSK

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Missionen går nye veje i Thy
En række kirkelige initiativer ruller ind over Thy og Mors med det formål at gøre kirken mere relevant for lokalsamfundet. Dette sker gennem nye…
Konstruktiv dialog mellem Indre Mission og tilknyttede valg- og frimenigheder
Repræsentanter fra Indre Missions ledelse mødtes med udvalgte personer fra tilknyttede valg- og frimenigheder for at styrke relationen. …
Unge viser stor interesse for det nye teologispor
Interessen for teologi har vist sig at være større end forventet. Det kan ses på opbakningen til det nye tiltag på Børkop Højskole. …

Annoncer