322 tilmeldt Konfirmandkursus - indremission.dk
322 tilmeldt Konfirmandkursus
322 tilmeldt Konfirmandkursus

03.12.2019

322 tilmeldt Konfirmandkursus

I 2020 deltager rekordmange unge i to uger med intensiv efterskoleliv og undervisning på årets Konfirmandkursus




322 unge har tilmeldt sig Konfirmandkursus 2020. Det er det højest antal tilmeldte i Konfirmandkursets historie. IMU’s landsleder Niels Hankelbjerg Mortensen, der er formand for konfirmandkursusudvalget, glæder sig over den store interesse for kurset.

    »Jeg ser det som udtryk for, at Konfirmandkurset virkelig rammer et behov, og at undervisningen, der gives, er af høj kvalitet. Det er et kursus, der kombinerer både efterskoleliv, fællesskab og kristendomsundervisning,« siger Niels Hankelbjerg Mortensen, der også peger på efterskolernes store indsats.

    »Vi har et fremragende samarbejde med efterskolerne omkring Konfirmandkurset. Det er tydeligt at mærke, at det har høj prioritet for efterskolerne.«

    Konfirmandkurset foregår på fire efterskoler. Der er stadig plads på to af kurserne, nemlig på Hedemølle Efterskole og på Frøstruphave Efterskole. Man kan tilmelde sig på konfirmandkursus.dk.



Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter
Få vores nyhedsmail med: