Bornholm afholder Sportscamp - indremission.dk
Bornholm afholder Sportscamp
Bornholm afholder Sportscamp

07.05.2016

Bornholm afholder Sportscamp

Sportscamp er et nyt tiltag på Bornholm




Bondegårdslejren på Bornholm har i 20 år været en stor succes, men fra sommer bliver den afløst af et nyt tiltag – Sportscamp. DFS Bornholm arrangerer i samarbejde med Evangelisk Luthersk Mission lejren for børn i 4.-7. klasse. Som navnet antyder har lejrens program et stort indhold af sport, og det er ikke tilfældigt.

    "Vi har haft et ønske om at skabe et mere maskulint arrangement i arbejdet blandt børn herovre, og derfor er jeg rigtig glad for, at det nu er lykkes at få Sportscamp stablet på benene. Vi kan også se på tilmeldingerne, at det hovedsageligt er drenge, der deltager, men alle er velkomne," forklarer Kurt Westh Rønne, der er "statsminister" på lejren. Der er naturligvis også udnævnt både en fødevareminister, en kirkeminister og en sportsminister. Sportscamp bliver ikke bare sved, ømme muskler og bold, for der vil hver dag være andagter og bibelundervisning.

    "Vi kombinerer meget træning i forskellige sportsgrene med alt det, en klassisk, kristen sommerlejr har af bibeltimer og andagter. Derved håber vi på, at vi kan komme bredere ud på Bornholm end vores egne kredse," forklarer Kurt.

Kilde: Indre Missions Tidende



Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter
Få vores nyhedsmail med: