Der er brug for mange hænder i IKC - indremission.dk
Der er brug for mange hænder i IKC
Der er brug for mange hænder i IKC

Den 17. juni holdt IKC i København sommerfest for deltagerne i dansk- og engelskundervisningen

03.07.2019

Der er brug for mange hænder i IKC

Tilbud om dansk- og engelsk undervisning hos Internationalt Kristent Center i København er populært, men været underbemandet på medarbejdersiden i foråret




Det varer ikke længe, før dansk- og engelskundervisningen i Internationalt Kristent Center i København (IKC) holder en sommerferiepause. Forårets mange timers sprogøvelser blev belønnet med en sommerfest i missionshuset Bethesda den 17. juni, der bar præg af smags- og musikindtryk fra mange lande.

    I hverdagen sætter IKC sit tydelige præg på lokalerne i Bethesda, hvor det vrimler med mennesker fra mange lande.

    »Jeg skønner, at der i foråret har været 60 personer, der hver gang er kommet for at modtage danskundervisning, og 60 personer, der har modtaget undervisning i engelsk,« fortæller Mika Bak-Skovenborg, der er leder af IKC.

    Han ser frem til, at der kommer to volontører, som kan give en hånd med i IKC. I de sidste måneder har de på medarbejdersiden været lidt underbemandet.

    »Der er brug for volontører i det sociale fællesskab, der opstår omkring undervisningen. De kan give en hånd med det praktiske og være med til at arrangere udflugter,« forklarer lederen. Volontørerne får også mange muligheder for at snakke tro og liv.



Kommentarer


Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter
Få vores nyhedsmail med: