Dom afsagt i sagen fra Åbyhøj - indremission.dk
Dom afsagt i sagen fra Åbyhøj
Dom afsagt i sagen fra Åbyhøj

25.05.2016

Dom afsagt i sagen fra Åbyhøj

Anklaget kendt skyldig i knivoverfald i missionshus




Retten i Aarhus har afsagt dom i sagen om et knivoverfald på en ung kvinde i IMU-afdelingen "Reload" i Åbyhøj. En enig domsmandsret kendte den anklagede skyldig i forsøg på manddrab og grov legemsbeskadigelse. Straffen skal afsones med anbringelse på en retspsykiatrisk afdeling uden tidsbegrænsning. Den tiltalte, som tidligere har været en del af IMU-fællesskabet i Åbyhøj, udbad sig 14 dage til at overveje, om sagen skal ankes til landsretten.

    Overfaldet fandt sted den 18. august sidste år, hvor gerningsmanden mødte op i Missionshuset Tabor og angreb kvinden med en brødkniv. Kvinden blev påført 11 knivstik på hoved, hals og krop, før det lykkedes andre tilstedeværende at få gerningsmanden væk fra offeret. Han forlod efterfølgende missionshuset, men blev anholdt af politiet samme aften og har siden været varetægtsfængslet i surrogat.

    Landsleder i IMU Tonny Dall Sørensen har fulgt kvinden og resten af IMU-gruppen tæt siden overfaldet, og han var til stede, da dommen blev afsagt i sidste uge.

Kilde: Indre Missions Tidende



Kommentarer


Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter
Få vores nyhedsmail med: