Hjælp til familierne på vej - indremission.dk
Hjælp til familierne på vej
Hjælp til familierne på vej

25.04.2017

Hjælp til familierne på vej

Flere og flere forældre efterspørger viden om, hvordan de kan tale med deres børn og unge om seksualitet




"Forældrene ved ikke, hvor de skal gå hen med deres spørgsmål. De efterlyser en god vejledning til, hvordan de snakker med deres børn om seksualitet, og hvordan de møder dem, når de stiller spørgsmål om deres seksualitet? Mange forældre oplever, at det kan være svært at snakke om det i de kristne fællesskaber. Derfor har familieudvalget besluttet, at vi skal lave en platform, hvor forældre kan henvende sig med deres spørgsmål," fortæller Gitte Rasmussen, der er landsleder i Indre Missions Familiearbejde.

Et andet projekt, som også vil tage fat på emnet, er to undervisningsvideoer, som Indre Missions Familiearbejde vil producere i år. Videoerne vil komme til at indeholde undervisning fra en fagperson og erfaringer og tanker fra forældrepar.

"Vi forestiller os, at videoerne skal bruges som oplæg i bibelkredse, hvor man efterfølgende kan arbejde med tilhørende spørgsmål og dele erfaringer med hinanden. Vi håber, at det kan være med til at åbne op for snakken i mindre grupper."

Temaaftener for familier

Familieudvalget har en anden satsning i støbeskeen.

"Vi vil lave konferencer for familier på en ny måde. I stedet for at afholde konferencer, hvor vi inviterer familier til en dag med forskellige oplæg, vil vi ud til familierne i de enkelte fællesskaber. Vi vil finde en gruppe af mennesker, som skal arbejde med familierelaterede emner som kommunikation, seksualitet, engagement og forpligtelse, værdier og prioriteringer. Meningen er, at man kan sende bud efter dem til at komme ud og holde temaaftener som en del af det fælles program," forklarer Gitte Rasmussen.



Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter
Få vores nyhedsmail med: