IMU-aften blev rykket i skoven - indremission.dk
IMU-aften blev rykket i skoven
IMU-aften blev rykket i skoven

18.06.2016

IMU-aften blev rykket i skoven

Stjær/Galten IMU rykkede ud af de faste rammer og så nye sider af hinanden




Selvom Stjær/Galten IMU er et lille IMU-fællesskab, har de stadig behov for at lære hinanden bedre at kende. Derfor havde de i starten af juni rykket deres sædvanlige IMU-aften fra missionshusets ungdomslokaler til skov og strand, hvor de kunne grille, bade, spille volley og bygge videre på deres fællesskab.

    "Vi skulle lære hinanden at kende fra nye sider, og det kan vi bedre, når vi kommer uden for IMU-lokalet og ud i naturen," fortæller formand Jørgen Højlund Wibe.

    "Uanset hvor lille fællesskabet er, vil der være en form for gruppering, fordi du altid har nogen, som du søger mere mod i aftenens løb. Det er ikke så markant i vores lille IMU, men det er der, og det er ærgerligt. Derfor er det godt med sådanne aftener, der bringer os ud af de faste rammer og giver os mulighed for at se nye sider af hinanden og tale med dem, vi måske ikke lige plejer at tale med. Det synes jeg, der skete, og det er vildt lækkert," fortæller han glad om aftenen, der sluttede med et bål og en andagt.

Kilde: Indre Missions Tidende



Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter
Få vores nyhedsmail med: