Indre Mission bidrager positivt til samfundet - indremission.dk
Indre Mission bidrager positivt til samfundet
Indre Mission bidrager positivt til samfundet

29.05.2019

Indre Mission bidrager positivt til samfundet

Den aktuelle åndelige udfordring for troens folk er, at der mere end nogensinde i Folkekirkens historie er pluralisme i læren




Formandsberetningen på Indre Missions Årsmøde i Skive satte retningen på en dag, hvor omkring 800 af bevægelsens venner mødtes for at høre om situationen for bevægelsen lige nu.

    »Indre Mission har fortsat en rolle at spille og en positiv dagsorden at byde ind med i samfundet,« understregede Hans- Ole Bækgaard. Han henviste til et foredrag om åndsfrihed, demokrati og politik af politisk kommentator Erik Meier Carlsen. Her fik Indre Mission en positiv omtale:

    »De grundtvigske har fået en al for stor del af æren for, at reformationens anliggende blev båret videre og omsat i praksis. Årsagen lå snarere hos andre dele af de folkelige bevægelser, der udsprang af pietismen, som vækkelsesbevægelserne. De blev afgørende for udviklingen af den form for demokrati, som vi kender i Danmark,« forklarede formanden.

    »Erik Meier Carlsen sagde videre, at man i historien har haft en tendens til at negligere og sætte vækkelsesbevægelserne i vanry. I tråd med det pegede han på, at Indre Mission som fællesskabs- og livsform har mange kvaliteter i sig, som er blevet glemt eller nedgjort.«

Alles frelse er tillokkende

Hans-Ole Bækgaard kom ikke så meget ind på punkterne i den skrevne formandsberetning i årbogen. Dog stoppede han op ved punktet om bibelsynets betydning.

   »I mange år har det været kendetegnende for missionsfolk, at de har været et bibellæsende folk. Men bibellæsningen er på retur, og det vil præge os. Der er tre punkter, hvor jeg oplever en usikkerhed i vores rækker, som har betydning for forkyndelsen og det åndelige liv. Det er synet på Bibelen, gudsbilledet og fortabelsen,« opridsede formanden.

    »Jeg oplever en manglende bevidsthed om bibelsynet. I 1970’erne og 80’erne var man mere bevidst om det. I dag er det sjældent, jeg hører tale om det. Vi er på en åndelig glidebane, når vi ikke taler højt om det, og hvordan det skaber tydelige teologiske forskelle. Det er ikke ligegyldigt, hvordan vi går til Bibelen.«

    Han trak Johannes Værge frem som eksempel. Han er tidligere præst ved domkirken i København.

    »Hans teologiske indsigt præger hans arbejde, men hans tilgang har som mål at påvise alles frelse. Han ender med at fylde et andet indhold i synd, dom, nåde, evighed og fortabelse, og det tegner et andet syn på Gud og mennesket. Det kan lyde tillokkende, og meget af det hører man forkyndt i folkekirken. Måske er det grunden til, at han har fået en solid position i kirkelivet. Men man kan spørge, når man har læst hans bøger, hvorfor man skal tro på Jesus. Der er meget lidt Jesus tilbage,« forklarede Hans-Ole Bækgaard.

Der er brug for bibelkundskab

I forlængelse af det kom han ind på en kronik i Kristeligt Dagblad, der er skrevet af tidligere valgmenighedspræst Johan Christian Nord, der sidste sommer gik over til asatroen.

    »For min egen del er jeg ikke enig i sagen med Johan Christian Nord, men jeg kan følge hans beskrivelse i kronikken, som var et afskedsbrev til kristne. Ud fra hans erfaringer som præst i folkekirken siger han: ‘Alle er jo skyldige, så alle er dømte, men alle er også tilgivne, for Gud er god, og det er godt nok. Til sidst frelser han alt og alle hurra, hurra. Sangen er velkendt, for det er den melodi, som de fleste danske præster kalder kristendom’,« fortalte formanden og konkluderede:

    »Den aktuelle åndelige udfordring for troens folk er, at der mere end nogensinde i folkekirkens historie er pluralisme i læren og bekendelsen. Skal vi rustes til den åndelige kamp, er der brug for kundskab og fordybelse i Bibelen og i, hvad der er sund lære og sundt åndsliv. Det er Indre Missions opgave at fremholde de bibelske sandheder.«

Folkekirken skal være sin egen

Hans-Ole Bækgaard fremhævede det positive i, at der er en bred enighed i folkekirken om forholdet mellem stat og kirke.

    »Jeg oplever gennem debatter og fora, at der er bred enighed om, at folkekirken skal være sin egen og ikke en statslig forvaltning. At staten ikke skal optræde som kirkens modstander, men som kirkens værner. Det åbner døren for nye spændende samtaler,« forklarede formanden.

    »Den kommende regering kommer til at arbejde med kirkens styringsstruktur. Vi vil gå positivt ind i det med det sigte, at kirken får større selvbestemmelse over økonomien og fælles anliggender. Vi skal ikke have en synode, men fastholde en tålsomhed i kirkens liv. Nok udvises der mindretalshensyn, men det er fortsat under pres at fastholde klassiske teologiske synspunkter i praksis.

    I øjeblikket står vi i et krydsfelt med hensyn til, hvordan vi kan tale godt sammen om det at være kirke, og hvor der stadig er plads til at tale om teologiske forskelle. «

En misforstået tolerance

I samme åndedrag kom formanden ind på talen om tolerance.

    »I februar var jeg til et foredrag om tolerancebegrebet, hvor en filosof sagde, at nutidens tolerance er blevet en misforstået tolerance, som rummer en selvmodsigelse. Man hævder at være tolerant, men nægter at tolerere de intolerante. Tolerance indebærer, at vi kan tolerere dem, vi er uenige med, og at vi tør give udtryk for denne uenighed på en respektfuld og ikkekrænkende måde. Det tolerancebegreb vil jeg gerne være med til at tale frem,« sagde Hans-Ole Bækgaard.

    »Jeg er enig i, at vi skal være i stand til at tale med dem, vi er uenige med. Kun derigennem får vi et fredeligt samfund. Ophører dialogen om uenighed og forskellige syn, kan forbud og kontrol blive en vej frem. Det er begyndt at få indflydelse på frisind og frihedstraditioner.«



Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter
Få vores nyhedsmail med: