Ny økonomimand i hovedbestyrelsen - indremission.dk
Ny økonomimand i hovedbestyrelsen
Ny økonomimand i hovedbestyrelsen

24.04.2017

Ny økonomimand i hovedbestyrelsen

Pr. 1. maj træder Anders B. Hummelmose fra Brønderslev ind i IM's hovedbestyrelse




Anders B. Hummelmose er uddannet cand. agro. og arbejder som økonomi- og it-chef.

"Jeg blev opfordret til at træde ind i hovedbestyrelsen på baggrund af min økonomierfaring. Jeg har bedt om, at Gud vil sætte mig, hvor der er brug for mig. Derfor tror jeg også på, at han har lukket denne dør op for mig. Mit fokus, ud over det økonomiske, ligger på, at vi bliver ved med at kæmpe for IM's plads i folkekirken. Den kan være en god vej ind til missionshusenes fællesskaber, som er en af IM's store styrker," siger Anders B. Hummelmose.

Anders er 55 år og gift med Astrid, der er sygeplejerske. De har fire børn. I fritiden kører han motorcykel og løber maraton. Samtidig med at Anders B. Hummelmose bliver medlem af hovedbestyrelsen, bliver han også medlem i IM's økonomiudvalg.

"Vi har haft blik for en missionsmand i det nordjyske, som er bevidst om kirke- og missionsliv i det lokale. Han har været menighedsrådsmedlem i mange år samt siddet i provstiudvalget, også som formand, i en årrække. Han er formand for Dronninglund Efterskole og kender dermed også til skoleverdenen," forklarer IM's formand Hans-Ole Bækgaard.

"Ikke mindst har vi været på udkig efter en person med stærke økonomiske og erhvervsmæssige kompetencer. Vi er sikre på, at Anders besidder disse ud fra sin faglighed og erfaring som økonomi- og IT-chef. Jeg ser meget frem til samarbejdet med ham."

Kilde: Indre Missions Tidende



Kommentarer


Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter
Få vores nyhedsmail med: