Region Øst holdt fødselsdagsfest for IMU - indremission.dk
Region Øst holdt fødselsdagsfest for IMU
Region Øst holdt fødselsdagsfest for IMU

21.04.2016

Region Øst holdt fødselsdagsfest for IMU

Kirken på Christania dannede rammen om fødselsdagsfesten




IMU blev stiftet den 9. april 1979, og i den anledning inviterede Region Øst regionens IMU'ere til 37-års fødselsdagsfest lørdag den 9. april. Ungdomskonsulent Lene Kjær Andersen holdt en workshop om Bibelen, mens IMU'erne Tanja Bruun og Rebekka Rasmussen arbejdede med bøn i deres workshop. Arrangementet startede i Bethesda, men aftenens lovsangsfest blev holdt i kirken på Christiania, som Region Øst havde fået lov til at låne.

    "Gud udfordrede os til at tage ud på Christiania. Og det var givende at lovsynge Gud og bede til ham ved Pusherstreet. Vi synes, det var lidt mærkeligt, men vi gjorde det - og det er godt at komme ud af de vante rammer og gå i tro," fortæller volontør i IMU og IKC Amanda Sjursen.

    Ved lovsangsaftenen talte tværkulturel missionær Thomas Høyer. Han havde taget en iraner med, der gav sit vidnesbyrd.

    "Vi havde en hyggelig fest med workshops, god mad og festlige indslag. Efter aftenens dejlige lovsangsaften, der også havde en rørende bønnestund for blandt andet Christiania, satte vi os ud til bålet. Kirken derude er meget gæstfri, og der kom flere forbi, der ville høre, hvad vi lavede," forklarer Amanda.

Kilde: Indre Missions Tidende



Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter
Få vores nyhedsmail med: