Sparringspartnere for IM's medarbejdere - indremission.dk
Sparringspartnere for IM's medarbejdere
Sparringspartnere for IM's medarbejdere

28.11.2019

Sparringspartnere for IM's medarbejdere

IM's medarbejdere har i mere end 100 år kunne hente støtte og hjælp fra missionærprovster




På Indre Missions Hus var der den 26. november et møde for missionærprovsterne i Indre Mission.

     "Det er en samling, hvor vi snakker om de forventninger, vi har til hinanden. Missionærprovsterne er en mere end 100 år gammel ordning, som vi har i Indre Mission. De er tænkt som en støtte og hjælp for IM's medarbejdere. Missionærprovsterne står til rådighed som sparringspartnere og som sjælesørgere," fortæller Jens Medom Madsen, der er generalsekretær i Indre Mission.

     Generalsekretæren fortæller, at der plejer at være to eller tre missionærprovster i hver region, og at missionærprovsterne er sognepræster i folkekirken, som har sagt ja til opgaven. De er ikke ansat af IM, men er udpeget af hovedbestyrelsen.

     "Vi er en folkekirkelig bevægelse, og missionærprovsterne er et bindeled til folkekirken," forklarer Jens Medom Madsen.

     Sognepræst Leif Nielsen fra Horsens er missionærprovst i Region Midt. Han fortæller, at det ikke var svært for ham at sige ja til opgaven. Han er glad for at kunne være til hjælp for IM's medarbejdere. Som missionærprovst deltager han nogle gange i medarbejdersamlinger i Indre Mission.

     "Indimellem holder jeg en skriftemålsgudstjeneste, og ellers står jeg til rådighed for sjælesorg og skriftemål," fortæller sognepræsten. 



Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter
Få vores nyhedsmail med: