Finn Najbjerg - indremission.dk
Finn Najbjerg

Finn Najbjerg

Missionær
Krokusvej 15, Vinderslev
8620 Kjellerup
T: 27473498

Lidt om mig selv

Min barndom var på en landejendom i Feldborg, nord for Aulum.

Forud for min ansættelse i Indre Mission den 1. januar 1980 har jeg arbejdet ved landbruget, kørt lastbil og været assistent på sømandshjem.

Siden 1980 har jeg været gift med Anne-Marie og vi har fem børn, som alle er ude i den store verden. Vi har to børnebørn.

Mit virke som missionær har været med bopæl i Hillerød, Brovst, Rønne, Løgumkloster og siden 2007 i Vinderslev ved Kjellerup.

I min fritid finder jeg gerne arbejdstøjet frem og tager fat på praktiske gøremål med hus, have, brænde og meget andet hobbyarbejde.

Fokusområder

En tredjedel af min arbejdstid er afsat til at væretage den daglige ledelse af Telefon- og Netandagten.  

Ca. 4-5 timer i ugen er afsat til opgaver med seniorarbejde, som en del af Indre Missions Seniorteam

Forkyndelse, undervisning står i stor prioritet for mig. 

Jeg har også ansvarsområde med Facebook og hjemmeside i Region Midt. 

Jeg kan tilbyde

Jeg tilbyder forkyndelse og især undervisning på en række områder:

Mit foretrukne område er undervisning ud fra Det gamle Testamente. Der findes en lang række personer, som er gode at følges med på troens vej. De måtte igennem de samme trængsler, anfægtelser og glæder i Herren, som vi møder på troens vej.

Opfyldelsen i Jesus af alle de gamle løfter ses bedst i lyset af løfterne, derfor er GT et uvurderligt skatkammer.

Bibelundervisning over bibelske personer, f.eks. Noa, Daniel, Josva, Jonas, apostlen Johannes.

Bibelundervisning over GT-emner, f.eks. Salme 21 om velsignelse. Salme 22 med ”Kristi lidelse” og ”Kristi ophøjelse”. Salme 33 om udholdenheden ved at vente på Herren. 

Forhør om hvilke emner jeg arbejder med lige for tiden. 

Temamøder med Power Point om salmedigterne Martin Luther, Paul Gerhardt, Thomas Kingo og Hans Adolph Brorson. Alle på ca. 60 minutter.
Temamøderne er egnet til f.eks. eftermiddagsmøder. Kan evt. deles i to dele med kaffepause i midten.

Ved aftale kan jeg medbringe bogsalg i forbindelse med møderne.

Jeg er kontaktmissionær for en del mindre IM fællesskaber i Regionen, som jeg ønsker at støtte og hjælpe i hverdagens udfordringer.

Pr. 1. januar 2020 er min ansættelse i Indre Mission på 32 timer.

Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter
Få vores nyhedsmail med: