Missionshuset i Harboøre bliver ombygget for flere millioner. I oktober holdt man rejsegilde, hvor 150 blev bespist med røde pølser og sodavand
Missionshuset i Harboøre gennemgår for tiden en stor forvandling, idet huset ombygges, og der laves en stor tilbygning. Nu er man så langt med byggeplanerne, at man i oktober holdt rejsegilde. Godt og vel 150 blev bespist med røde pølser og sodavand.
"Der kom rigtig mange fra byen for at se, hvordan det gik med byggeriet," fortæller Niels Kirk, der er formand for IM i Harboøre.
"Nu arbejdes der på, at vi kan få huset lukket, så vi kan arbejde indenfor, når vinteren kommer."
Formanden forventer, at missionshuset genindvies i slutningen af maj.