Følg IM Kontakt Støt arbejdet Giv en gave til Indre Mission
Betania viste odenseanerne kærlighed

06.12.2017

Betania viste odenseanerne kærlighed

Missionshuset Betania i Odense åbnede dørene i forbindelse med projektet 'Elsk Odense'




Lørdag den 2. december kunne kulderamte mennesker få julebag, kakao og kaffe, hvis de passerede forbi missionshuset Betania i Odense.

    Det var volontørerne Daniel Solgaard og Katrine Vinkel Nielsen, der som et led i projektet Elsk Odense havde taget initiativ til at få en snak med odenseanerne og invitere dem indenfor i missionshuset.

    Der blev delt julemalebøger ud til børnene, mens de voksne kunne udfylde en tipskupon om julen. Det blev til gode snakke i løbet af dagen både i missionshuset, hvor der blev bagt brunkager i stor stil, og udenfor missionshuset, hvor Daniel Solgaard delte kagerne ud.

    "Alle var meget høflige, og vi fik uddelt en del malebøger og nogle af DBI's julekalendere, selvom der ikke var så mange, der stoppede op," fortæller Daniel Solgaard.

    Volontøren glæder sig over, at nogle stykker tog imod invitationen til at gå ind i missionshuset.

    "Bare det, at nogle gik indenfor, var rigtig godt. Og så giver det synlighed om, hvem vi er, når vi står ved missionshuset. Jeg kan godt lide at møde nye mennesker og få en samtale om tro. Jeg har fået et kald til at give dét videre, jeg har fået, og være en udstrakt hånd. Det er meningsfyldt," siger han.

    Elsk Odense er en del af netværket Elsk Danmark, som opstod i Aalborg Valgmenighed og siden har bredt sig til flere byer. Indsatsen er bygget på de tre værdier venlighed, hjælpsomhed og gæstfrihed.

Kilde: Indre Missions Tidende



Kommentarer


Tilmeld nyhedsmail

De vigtigste nyheder direkte i din indbakke




Nyhedsarkiv

Viser resultater 1 til 40 af 1214
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk
Følg vores aktiviteter
Få vores nyhedsmail med:
Tilmeld dig i januar og vær med i lodtrækningen om et års abonnement på impuls (værdi 755 kr.).



indremission.dk bruger cookies. Læs mere Acceptér