Følg IM Kontakt Støt arbejdet Giv en gave til Indre Mission
Cafebussen bliver en trailer

26.10.2017

Cafebussen bliver en trailer

Den store velkendte cafébus skal udskiftes med en stor lukket trailer. Teamet bag cafébussen har startet en indsamling til det nye køretøj




Den store velkendte cafébus har snart været på sin sidste mission som rullende missionshus. Den tunge bus skal udskiftes med en stor lukket trailer, der kan spændes efter en personbil, en såkaldt BE-trækker. Traileren skal indrettes som en rullende café, på samme måde som cafébussen er det i dag. Men det nye køretøj er væsentligt billigere i drift og vil halvere omkostningerne i forhold til i dag, fortæller evangelist Jens Marthin Thuehøj Pedersen, der 1. juli tiltrådte som leder af cafébus-teamet.

    I en video på Facebook forklarer Jens Marthin, at det nye køretøj er lettere og derfor kan komme ind flere steder end den gamle tunge bus: "Det vil give os bedre muligheder for at være der, hvor mennesker er og snakke med dem om tro".

Skiftet til den nye evangeliserende café kommer til at koste cirka 600.000 kr, som teamet bag cafébussen nu har startet en indsamling til.

    På Cafebussen.dk fortælles mere om planerne og om, hvordan man kan støtte indsamlingen.

Kilde: Indre Missions Tidende



Kommentarer


Nyhedsarkiv

Viser resultater 1 til 40 af 1215
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk
Følg vores aktiviteter
Få vores nyhedsmail med:
Tilmeld dig i januar og vær med i lodtrækningen om et års abonnement på impuls (værdi 755 kr.).



indremission.dk bruger cookies. Læs mere Acceptér