Cafébussen bliver til SnakTro-caféen

16.04.2018

Cafébussen bliver til SnakTro-caféen

SnakTro er det nye navn på Indre Missions evangeliserende team. Det erstatter navnet Cafébussen.




Den gamle bus er gået på pension, og i stedet kommer der et nyt køretøj, som tages i brug den 23. april, hvor kursen sættes mod Nordsjællands Efterskole.

    "Vi skifter navn, fordi vi skifter køretøj. Vi behøver ikke længere det store kørekort for at køre den nye SnakTro-café, og det giver os mulighed for at komme ind nogle steder, hvor busser ikke må køre. Det gælder for eksempel i centrum af byer og på gågader," forklarer Robert Svendsen, der er konsulent i SnakTro-teamet. Han oplyser, at det nye køretøj, ligesom den tidligere bus, fungerer som en evangeliseringscafé.

    Den anden grund til navneskiftet ligger i selve navnets indhold.

    "SnakTro siger lige præcis det, vi gerne vil. Det gjorde det tidligere navn ikke. Vi vil gerne snakke tro med mennesker, for alle mennesker tror på et eller andet, men vi danskere er ofte ikke særlig gode til at sætte ord på det. Det vil vi gerne hjælpe dem til, og vi vil særligt gerne snakke om den kristne tro," siger Robert Svendsen.

    SnakTro-caféen kommer ud på efterskoler, markeder og festivaler, og man vil også se den på Å-festival og på Årsmødefestivalen, hvor den vil holde ved det store telt.

    Man kan læse mere om SnakTro på Facebook og på deres nye hjemmeside SnakTro.dk. Her henvises der til et andet nyt tiltag, som SnakTro er involveret i.



Kommentarer


Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk
Følg vores aktiviteter
Få vores nyhedsmail med:



indremission.dk bruger cookies. Læs mere Acceptér